ØKOLOGISK SYLTEDE GRØNNE TOMATER
ØKOLOGISK SYLTEDE GRØNNE TOMATER
Opskrift af: Louisa Lorang
1 stort glas
Tilberedningstid: 20 minutter
Der kan være masser af umodne tomater på planten, når tomatsæsonen slutter. De skal naturligvis ikke gå til spilde, så sylt dem eller steg dem! Har du ikke selv en tomatplante eller adgang til grønne tomater, kan du sagtens bruge opskriften på tomater alligevel. Vælg faste tomater – uanset sort og størrelse.
FREMGANGSMÅDE
Prik tomaterne med en kødnål eller grillspyd.
Kom eddike, sukker, vand, vaniljekorn, vaniljestang, knuste kardemomme kapsler, nelliker og peber i en gryde og kog det op, så sukkeret smelter.
Skold glasset. Fyld tomater i glasset og hæld den kogende lage over. Luk straks og lad dem trække mindst et par dage inden brug.
Opbevar de syltede tomater køligt og mørkt.
TIP: Holdbarheden på tomaterne er mindst et år, når glasset ikke er åbnet og de står køligt og mørkt. Husk at de hele tiden skal være dækket af lage.
TIP: Brug tomaterne som tilbehør til alt fra fisk, fjerkræ, i sandwich, salater eller hakkede i mayonnaise som en relish på fx en hotdog.
NÅR DU VÆLGER AT BRUGE ØKOLOGISKE RÅVARER, SÅ SPARER DU IKKE KUN DIG SELV OG DIN FAMILIE, MEN OGSÅ NATUREN OG VORES GRUNDVAND FOR SPRØJTEGIFTE.
Foto: Anders Schønnemann
INGREDIENSER
500 g grønne øko tomater
4 dl øko lagereddike
4 dl øko sukker
7 øko kardemommekapsler
5 øko nelliker
1 spsk. øko peberkorn
1 sylteglas