Jordbærkoldskål

ØKOLOGISK JORDBÆRKOLDSKÅL MED GRANOLA

Accepter venligst marketing cookies

ØKOLOGISK JORDBÆRKOLDSKÅL MED GRANOLA

Opskrift af: Louisa Lorang

Jeg elsker koldskål. Her med en hjemmelavet granola og jordbær. Så bliver det nærmest ikke mere sommer.

FREMGANGSMÅDE

Hak mandlerne og rist dem let på en tør, varm pande i 3-4 minutter. Tag dem af panden.
Rist havregryn i et par minutter på den tørre pande. Tilsæt smør, honning, salt og mandler og lad det hele simre på panden 6-8 minutter, eller til de er ristede og lækre.

Hæld de klistrede havregryn over på et stykke bagepapir og lad det hele køle af. Bryd det fra hinanden og gem det i en bøtte ved stuetemperatur, hvis ikke du skal bruge det straks.

Koldskål
Pisk æggeblommerne lyse med sukker og korn af ½ stang vanilje.

Blend jordbær og kærnemælk i en blender eller med en stavblender.

Pisk ymer med æggeblommerne og pisk forsigtigt kærnemælken i. Smag til.

Servering
Servér koldskål i dybe tallerkner. Top med jordbær og granola og nyd straks.

TIP: Orker du ikke lave granola, kan du toppe med müsli, biscotti eller selvfølgelig med ganske almindelige, dejlige øko kammerjunker.

NÅR DU VÆLGER AT BRUGE ØKOLOGISKE RÅVARER, SÅ SPARER DU IKKE KUN DIG SELV OG DIN FAMILIE, MEN OGSÅ NATUREN OG VORES GRUNDVAND FOR SPRØJTEGIFTE.

Foto: Anders Schønnemann

INGREDIENSER

Granola:
100 g øko mandler
200 g øko havregryn (grov valsede)
1 spsk. øko smør
125 g øko honning
1 nip salt

Koldskål:
2 øko æggeblommer
100 g øko sukker
1/2 stang øko vanilje (korn)
200 g modne øko jordbær (nippede)
1 l øko kærnemælk
2 dl øko ymer eller tyk øko yoghurt

Luk (Esc)