Toolbox1
Oplev, hvor dyrene bor og grøntsagerne gror, når økologiske landmænd inviterer indenfor til Økologisk Høstmarked. Her kan du gå på opdagelse i dit lokale madlandskab, når naturen i sensommeren kvitterer med en overflod af lækre, økologiske råvarer, der er produceret uden brug af sprøjtemidler.
Tag børnene, ægtefællen, kæresten eller naboen under armen og gå på opdagelse i jeres lokalt producerede, økologiske råvarer, når økologiske landmænd igen åbner dørene til

Økologisk Høstmarked den 3. og 4. september 2022


Der er vidt forskellige aktiviteter og oplevelser på de enkelte gårde - og alle er velkomne til at deltage.

Find et Økologisk Høstmarked nær dig

Du kan nemt finde et Økologisk Høstmarked nær dig på vores kort over alle de tilmeldte gårde.

Find en gård nær dig
Ø Skilt

Økologisk madglæde

Madglæde er at sætte tænderne i nye, danske æbler og i første mundfuld blive mindet om alt det, vi har savnet henover vinteren. Madglæde er at nyde de mange sprøde, søde, saftige og lækre råvarer, når de er i sæson. Det er at kunne dufte, smage, skåle og indimellem kigge op på den blå himmel, fordi man har rykket hele måltidet ud. Endelig er det madglæde at servere mad uden pesticider og at vide, hvordan bøffen eller kyllingefileten har haft det, inden den landede på tallerkenen.

To Drenge I Mark Med Trækasse (1)

Hvorfor økologi

EN REN OG RIG NATUR
Når du vælger økologi, er du med til at sikre en ren og rig natur. Der er i gennemsnit 30 procent flere vilde planter og dyr på og omkring de økologiske marker sammenlignet med de ikke-økologiske arealer. De mange vilde planter og blomster betyder mere pollen og nektar, som bier og mange andre insekter lever af.

INGEN PESTICIDER I MADEN
Vil du spare dig selv og din familie for rester af pesticider i maden, er det sikreste valg økologi. Selv en lille indsats gør en stor forskel. Ved blot at købe æbler, salat, tomat, hvedemel og kartofler i økologisk kvalitet, kan du næsten halvere dit indtag af pesticider.

RENT GRUNDVAND
Hvis vi skal sikre rent drikkevand til kommende generationer, skal vi skåne grundvandet for mødet med pesticider. Her er økologi en let og ligetil løsning. Du kan gøre en forskel allerede i dag, når du handler.

Pige Og Dreng Roder I Jord

Hvorfor økologi?

MERE SMAG OG FÆRRE E-NUMRE
Når du vælger økologi, kan du være sikker på, at
planterne vokser i et naturligt tempo. Det betyder,
at økologisk frugt og grønt gennemsnitligt indeholder mere tørstof og mindre vand end ikke-økologisk, hvilket er et plus for smagen. Når du vælger økologi, kan du også være sikker på, at maden ikke indeholder kunstige farvestoffer, aromaer og sødemidler. Det betyder, at du siger farvel til 343 E-numre.

BEDRE DYREVELFÆRD
De økologiske dyr lever under forhold, der tilgodeser deres naturlige adfærd. Hønsene har plads til at baske med vingerne, grisene kan rode i jorden og bade i mudderet, og køerne kan ligge på marken og tygge drøv i timevis. Økologi er din garanti for, at dyrene kommer ud under åben himmel og har god plads.

To Drenge Med Ko
Luk (Esc)