ØKOLOGISK ÆBLECRUMLE
ØKOLOGISK ÆBLECRUMBLE
Opskrift af: Louisa Lorang
Dessert til 6-8 personer
Tilberedningstid: 40 minutter
Jeg elsker en simpel crumble. Den er sød, sprød, syrlig og perfekt til kaffen eller som dessert.
Jeg skræller ikke æblerne, fordi jeg kan lide teksturen, men det kan du selvfølgelig gøre som det passer dig.
FREMGANGSMÅDE
Tænd ovnen på 190 grader, varmluft.
Bland havregryn, farin, mel, kanel og kardemomme sammen med lidt salt.
Skær smørret i tern og ”smulder” det sammen med havregrynsblandingen.
Skær æblerne i grove tern eller både – vend dem med sukker. Kassér kernehuset.
Smør et fad (ca. 25 cm) med smør. Fyld æbler i og top med havregrynsblandingen.
Bag det hele i den varme ovn i ca. 25-30 minutter, eller til din crumble er gylden og lækker.
Servér den lun eller ved stuetemperatur. Gerne med koldt flødeskum, cremefraiche eller vaniljeis til.
TIP: Du kan lave crumble med alt fra æbler, pærer, abrikoser, blommer eller med bær. Husk hvis der er meget saft i din frugt, kan du med fordel vende 1-2 spsk. majsstivelse med frugten, inden du kommer den i fadet.
NÅR DU VÆLGER AT BRUGE ØKOLOGISKE RÅVARER, SÅ SPARER DU IKKE KUN DIG SELV OG DIN FAMILIE, MEN OGSÅ NATUREN OG VORES GRUNDVAND FOR SPRØJTEGIFTE.
Foto: Anders Schønnemann
INGREDIENSER
2 dl øko grovvalsede havregryn
1,5 dl øko brun farin eller øko rørsukker
1 dl øko hvedemel
1 spsk. øko stødt kanel
2 spsk. øko stødt kardemomme
½ tsk. flagesalt
150 g koldt øko smør
5-6 gode, syrlige, danske øko æbler
2 spsk. øko sukker
Lidt øko smør til formen