Det rene barnemad
Vi har lavet dette babyunivers for at hjælpe dig og dit barn godt i gang med den første mad. Her kan du blive klogere på, hvornår dit barn er klar til at spise, hvilke fødevarer der er gode at spise på hvilket alderstrin, og hvad du som forælder skal være opmærksom på.
Formålet med universet er at skabe et godt fundament for, at din baby bliver glad for at spise god og sund mad og har mod på mange forskellige smagsnuancer. Og så vil vi også gerne gøre dig klogere på, hvad god mad er, og hvorfor god mad og økologi hænger sammen. Derfor kan du også finde 25 opskrifter på retter med økologiske råvarer, som rummer den næring, dit barn har behov for i sine første leveår. Og du kan finde viden om de forskellige fødevaregrupper, hvornår dit barn er klar til at blive introduceret til dem og i hvilken rækkefølge.
Vi håber, at dette babyunivers kan inspirere dig til at gå efter rene, ærlige fødevarer uden overflødige tilsætningsstoffer – både for dit barns og miljøets skyld. Og husk at det ikke behøver at være hverken svært eller dyrt at lave god, økologisk mad.
Alle tekster og opskrifter er skrevet af Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, der er ernæringsekspert i mad til de mindste. Alle rådene om barnets ernæring er skrevet i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger om mad til små børn.
Held og lykke med dit barns mad og måltider – og velbekomme!

Alle opskrifter, tips, tricks og viden er samlet i et hæfte, som du er velkommen til gratis at downloade, bladre i digitalt eller at købe et fysisk eksemplar af.
Find alle 25 opskrifter fra hæftet lige her.
