ØKOLOGISKE BANANPANDEKAGER MED FRUGTSALAT
INGREDIENSER
4 øko æg
3 meget modne øko bananer
1 dl fint valsede øko havregryn
½ spsk. stødt øko kardemomme
1 nip salt
lidt olie eller øko smør til stegning
Topping:
1 øko æble
1 øko pære
1 øko banan
400 g øko skyr
2 tsk. øko vaniljepulver eller stødt øko kardemomme
evt. lidt øko ahornsirup eller øko honning
ØKOLOGISKE BANANPANDEKAGER MED FRUGTSALAT
Opskrift af: Louisa Lorang
Ca. 12-14 styk
Tilberedningstid: 20 minutter
Pandekagerne her er luksus morgenmad! Beregn 2-4 pr. person, alt efter hvor sultne I er. Har du lavet for mange (eller vil du sove lidt længere), kan pandekagerne uden problemer laves dagen i forvejen, opbevares på køl og varmes i microovn eller ovn. Eller du kan spise dem kolde, fx som en snack til en tur på legepladsen eller i madpakken.
FREMGANGSMÅDE
Pisk æggene sammen. Mos bananerne med en gaffel og pisk dem i æggemassen sammen med havregryn og kardemomme. Krydr med et nip salt.
Steg ca. 12-14 små, tykke pandekager på den varme pande med olie eller smør. Du kan stege 2-3 ad gangen, alt efter hvor stor din pande er. Hold dem varme imellem to dybe tallerkner.
Topping:
Skær imens æble, pære og banan i små stykker. Rør skyr med lidt vaniljepulver eller kardemomme.
Servering:
Anret pandekagerne med skyr, frugt og dryp evt. med lidt ahornsirup eller honning. Servér straks.
TIP: Top med frugt i sæson, friske bær om sommeren, citrus om vinteren.
TIP TIP: krydderier som kardemomme, kanel og vanilje giver en fornemmelse af sødme. Sammen med bananen bliver det ekstra sødt. Derfor kan man undlade sukker i pandekagerne og vælge et af krydderierne i stedet.
Når du vælger at skrue op for det grønne og økologien på tallerkenen, så gør du noget godt for vores klima, og du sparer dig selv, naturen og vores grundvand for sprøjtegifte.
Foto: Anders Schønnemann
Kampagnen er støttet af Fonden for Plantebaserede Fødevarer