Fyldte Boghvedepandekager Med Sproed Boennesalat Web

ØKOLOGISKE BOGHVEDEPANDEKAGER MED BØNNESALAT

Accepter venligst marketing cookies

TIL 4 PERSONER

Pandekagerne

Bland boghvedemel, hvedemel og salt i en skål. Pisk mælk og æg i melblandingen. Riv guleroden fint. Rør reven gulerod i dejen.

Varm lidt af olien op på en pande og fordel 1 dl pandekagedej jævnt ud over panden. Steg pandekagen gylden på begge sider. Læg de færdige pandekager på en tallerken og dæk med en tallerken, så de holder sig varme. Gentag med den resterende dej.

Couscousfyld

Kom couscous i en skål, tilsæt salt og hæld kogende vand på. Dæk med husholdningsfilm og lad det trække til couscoussen er mør, ca. 10 minutter. Vend lidt olie i de varme gryn.

Skær mangokødet fra stenen - det er lettest at skære ned langs stenen i midten, på hver side af stilken, og efterfølgende runde "kanterne" af langs med stenen. Skær skrællen af og skær kødet i små tern.

Skær avokado i tern i samme størrelse som mangoen.

Rist valnødderne på en tør pande, til de dufter godt og lidt af skallen kan gnides af. Hak dem groft og kom dem i skålen med couscous sammen med de stødte krydderier.

Vend avokado- og mangotern i og smag til med limesaft og evt. lidt ekstra salt.

Bønnesalat

Skyl salaten og lad den dryppe godt af - brug evt. en salatslynge. Bræk salaten i grove stykker.

Kog bønnerne i letsaltet vand (1 spsk. salt per liter vand) i ca. 4 min, og lad dem dryppe af.

Rør en dressing sammen af resten af eddike, olie, sukker og et nip salt. Vend salat og bønner med dressingen og bræk mozzarellaen ud over salaten.

Saml pandekagerne med et par skefulde lun couscoussalat - server bønnesalaten ved siden af.

TIP: Du får mere smag fra krydderierne, hvis du vælger hele krydderier, rister dem på en tør pande og efterfølgende knuser dem til pulver i en elektrisk kaffemølle eller en foodprocessor.

TIP: Du kan bruge alle slags nødder i fyldet, f.eks. smager den også dejligt hvis du udskifter valnødderne med pistacienødder.

Vidste du at...

Når du vælger økologiske grøntsager, sparer du dig selv og familien for rester af syntetiske pesticider.

Må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Økologisk Landsforening.

INGREDIENSER

Pandekager

150 g øko boghvedemel
150 g øko hvedemel
1 tsk. salt
4½ dl øko mælk
3 øko æg
1 øko gulerod
Øko olivenolie til stegning

Coucousfyld

3 dl øko couscous
1 tsk. salt
7½ dl kogende vand
2 spsk. øko olivenolie
1 øko mango
2 øko avokado
50 g øko valnødder
1 tsk. øko stødt kanel
1 tsk. øko stødt spidskommen
1 tsk. øko stødt koriander
1 tsk. øko stødt chili
2 øko limefrugter
Salt

Bønnesalat

1 øko hovedsalat
400 g øko grønne bønner
1 spsk. øko olivenolie
1 spsk. øko hvid balsamico
1 tsk. øko sukker
nip salt
125 g øko mozzarellaost

Luk (Esc)