Lun Blomkaalssalat

ØKOLOGISK BLOMKÅLSSALAT MED SPRØDE KIKÆRTER

Accepter venligst marketing cookies

TIL 4 PERSONER

Skær blomkålshovedet ud i små buketter og kom dem i en skål. Tilsæt olie, spidskommen, paprika og salt og vend det hele godt rundt. Fordel blandingen på en bageplade med bagepapir og bag det ved 180 grader, varmluft, i ca. 20-25 minutter. Rengør persille og æbler mens blomkålen er i ovnen. Hak persille groft, skær æbler og avocado i små tern.

Lad blomkålsblandingen køle en smule af, vend derefter med hakket persille, æble- og avocadotern.

Rengør ingefæren og kom den i en lille minihakker eller blender sammen med chilisauce, olie og salt. Blend det hele godt sammen og smag dressingen til, evt. med en smule limesaft. Vend dressingen godt rundt i salaten og smag til inden servering. Inden servering toppes den lune salat med sprøde kikærter.

Sprøde kikærter

Dræn kikærterne og lad dem dryppe af i en sigte. Kom dem i en skål og bland dem med olie, soja, sirup, paprika og salt. Fordel dem på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 200 grader varmluft i ca. 20-25 minutter – rør i dem undervejs. Tag kikærterne ud af ovnen og lad dem køle af i ca. 15 minutter – sæt dem nu i ovnen igen og bag dem i yderligere 10 minutter. De bliver sprødere, hvis de bages to gange.

Vidste du at...

Når du vælger økologiske grøntsager, sparer du dig selv og familien for rester af syntetiske pesticider.

INGREDIENSER

Blomkål

1 blomkål, ca. 600 g
4 spsk olivenolie
2 tsk stødt spidskommen
2 tsk røget paprika
Salt

Dressing

2 cm ingefær, ca. 10 g
1 tsk stærk chilisauce
4 spsk olivenolie
Salt

Andet

75 g sprøde kikærter
1 bdt bredbladet persille,
alm. persille, rucola eller
ærteskud – brug det du bedst
kan lide og har til rådighed
2 æbler
2 avocadoer

Sprøde kikærter

2 dåser kikærter
1 spsk olie
2 spsk soja
2 spsk ahornsirup
2 tsk røget paprika
Havsalt

Luk (Esc)