Hokkaidosuppe Til Web

ØKOLOGISK HOKKAIDOSUPPE MED ÆBLE OG GRØNKÅL

Accepter venligst marketing cookies

TIL 2-3 PERSONER

Skrub hokkaidoen og flæk den, skrab kernerne ud med en ske. Skær hokkaidoen i tern.

Sautér hokkaidoen i olivenolie i en stor, varm gryde. Det skal ikke tage farve. Kom hvidløg og løg ved efter 5-6 min. og tilsæt æble og karry. Kom bouillon på og lad suppen simre uden låg i ca. 30-40 min.

Blend suppen med en stavblender, kom fløde i og smag den til med salt. Spæd til med mere bouillon, hvis den er for tyk.

Topping

Hæld kogende vand over mandlerne og smut dem. Steg grønkål i olivenolie og krydr med salt. Rist mandlerne i lidt olivenolie på en varm pande, til de er gyldne. Krydr dem med salt. Vend æbletern med lidt citronsaft.

Servering

Servér suppen toppet med grønkål, æbletern og mandler.

Tip

Du kan undlade fløden eller erstatte med kokosmælk,hvis du vil have en vegansk suppe.

Vidste du at...

Økologiske mejeriprodukter ikke er sminkede med kunstige aromaer og farvestoffer. Når du vælger økologisk, siger du farvel til 343 e-numre ud af i alt 396 tilladte.

INGREDIENSER

Suppe

1 øko hokkaido, ca. 700-800 g

Øko olivenolie

2 fed øko hvidløg i tynde skiver

1 stort øko løg, hakket

2 øko æbler, revet

3-4 spsk øko karry

1 liter øko urtebouillon

2 dl øko piskefløde

Salt

Topping

1-2 håndfulde ribbet øko grønkål

50 g øko mandler

Øko olivenolie

Salt

1 øko æble

Lidt øko citronsaft

Luk (Esc)