FRUGT & GRØNTSAGER

Frugt Og Grøntsager

Når dit barn starter på mad, er frugt og grøntsager vigtige. Både frugter og grøntsager indeholder nemlig mange vitaminer, mineraler og kostfibre og er derfor gode for vores sundhed – også når man er helt lille. Jo mere variation i frugter og grøntsager, som du tilbyder dit barn, jo mere næring får det.

I løbet af en dag bør du tilbyde dit barn samme mæng- de grøntsager som frugter – uanset alder. I starten små mængder, som med alderen øges med, at dit barn spiser større portioner.

Om frugter
Server gerne frugt med skrællen på, da en stor del af den bedste næring fra frugter sidder i skrællen. Husk at vaske frugterne godt.

Tilbered frugter med skræl ved at småkoge udskåret frugt i meget lidt vand og bagefter blende dem til skrællerne er findelte, for at undgå eventuel fejlsynkning. Du kan også finhakke frugterne på en minihak- ker, eller i hånden, og småkoge dem til de er bløde, fx sammen med grød. Frugter som er rå fx æble eller pære kan også rives fint på et rivejern eller gives udskåret som tynde tændstikker.

Først når dit barn har fået mange tænder og tygger rigtig godt – ca. ved 3-års alderen, kan du tilbyde rå hårde frugter, fx et æble - helt eller skåret i både.

Bløde frugter som jordbær og hindbær kan gives hele, når dit barn selv kan samle dem op og bide af dem. Vindruer, store blåbær o.l. kan fejlsynkes, når de er hele, og bør derfor skæres i aflange både eller tynde skiver, så de bliver nemmere at tygge.

Om grøntsager
En god tommelfingerregel er, at dit barn skal have smagt alle grøntsager, og gerne mange gange, inden det fylder et år. Det øger nemlig sandsynligheden for, at dit barn kommer til at holde af dem – også senere i barndommen.

Når grøntsager bliver kogt, frigives nogle nærings- stoffer som gør det nemmere for vores krop at optage dem, end hvis de er rå. Men man kan også koge dem for meget, så næringsstofferne forsvinder. En god balance er at dampe, kortidskoge eller ovnbage grønt- sagerne og kun bruge lidt vand. Vandet, du har kogt grøntsagerne i, kan jævnes til en dejlig sauce.

Indtil dit barn tygger godt, omkring de 3 år, bør du varmetilberede hårde rå grøntager, til de er bløde. Men du kan godt indimellem give fx fintrevet rå gulerod, som er vendt med olie og fx appelsinsaft.

Variation er vigtigt
Variation er vigtigt, fordi forskellige grøntsager indeholder forskellige næringsstoffer. Grøntsager indeholder for eksempel forskellige vitaminer og mineraler afhængigt af farven

på grøntsagerne. Således skal dit barn gerne hver dag spise mørkegrønne og orange/røde grøntsager. Mørkegrønne grøntsager er blandt andet: broccoli, spinat og grønkål. Røde og orange grøntsager er gulerod, tomat og rød peberfrugt.

Derudover er det også godt at veksle mellem fine og grove grøntsager, så den lille krop får begge dele. Fine grøntsager som tomater, løg, peberfrugt, squash har et lavt kostfiberindhold, mens grove grøntsager som rodfrugter, kål og bælgfrugter har lidt flere næringsstoffer.

Læs om bælgfrugter her.

Luk (Esc)