Renmadglaede 6

SALAT MED ÆBLE, GRILLET KYLLING & PINJEKERNER

Accepter venligst marketing cookies

TIL 4 PERSONER

Skyl salaten, og bred den ud på et stort fad. Skyl æblerne, og skær dem i både. Skyl squashen og skær den i skiver. Pensl æbler og squash med olie, og steg dem på en varm grill i 2 minutter på hver side.

Vend kyllingebrysterne med en smule olie, og krydr med salt og peber. Grill kyllingebrysterne ca. 7-8 minutter
på hver side – til de er gennemstegte.

Rist pinjekernerne på en tør pande til de er gyldne.

Fordel æbler, squash, ost, pinjekerner og syltede rødløg på salaten. Skær kyllingebrysterne ud i mindre stykker, og fordel dem over salaten. Pisk ingredienserne til dressingen sammen, og smag den til. Fordel dressingen over salaten inden servering.

Vidste du at...

Når du vælger økologiske grøntsager, sparer du dig selv og familien for rester af pesticider.

INGREDIENSER

200 g blandet øko salat
2 øko æbler
½ øko squash
2 øko kyllingebryster
125 g blød øko gedeost eller
øko feta
50 g ristede øko pinjekerner
4 spsk syltede øko rødløg

Dressing
4 spsk øko olivenolie
1 spsk øko honning
1 spsk øko mørk balsamico
salt og peber

Luk (Esc)