Taerter

ØKOLOGISKE MINITÆRTER MED LAKS OG SPINAT

Accepter venligst marketing cookies

4 STK.

Bland ingredienserne til tærtebundene sammen og tryk dejen ud i fire små tærteforme (10 cm) eller en stor rund tærteform (22 cm). Bag bundene ved 200°C (varmluft) i ca. 15 minutter til de er gyldne.

Skyl spinaten og fordel laks og spinat i de forbagte tærtebunde. Rør æg, revet ost, citronskal, salt og peber sammen og fordel blandingen ovenpå laks og spinat.

Bag tærterne ved 175°C i ca. 15 minutter eller indtil æggemassen har sat sig.

TIP

Du kan nemt fryse tærterne og tage dem op efter behov.

Vidste du at...

Farven på en økologisk æggeblomme er naturlig og kan variere hen over året. Om sommeren er den meget gul, fordi hønsene får masser af frisk græs at spise.

Må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Økologisk Landsforening.

INGREDIENSER

Dej

200 g øko mandelmel *
3 spsk øko hørfrø
1 øko æg
Et nip salt
40 g øko smør

* Kan erstattes af 200 g groft hvedemel og 40 g smør.

Fyld

100 g øko røget laks
2 håndfulde øko babyspinat
2 øko æg
100 g øko revet ost
Revet skal fra 1 økologisk citron
Salt og peber

Luk (Esc)