Kartoffel 3 Web

ØKOLOGISKE KARTOFFELSAMOSAS

Accepter venligst marketing cookies

TIL 4 PERSONER

Steg karryen i en smule olie. Tilsæt gurkemeje, spidskommen og sennepsfrø og steg det i et minut. Tilsæt løg, ærter og de mosede kartofler. Steg det hele godt igennem, til det begynder at tage farve. Tilsæt derefter garam masala, sød chilisauce og koriander. Smag til med salt.

Pensl dejen med smør og læg den dobbelt. Pensl med smør igen. Skær dejen i kvadrater Læg fyldet på pladerne og fold fine trekantede samosas af dem. Pensl dine samosas med smør igen og læg dem på bagepapir på en bageplade. Bag dem i ovnen ved 200 grader, til de er gyldne og sprøde.

Flæk agurken og fjern kernerne med en ske. Riv agurken groft og bland den med fintsnittet rødløg og koriander. Vend det sammen med yoghurten og smag til med salt og peber.

Server kartoffelsamosas med den indiske raita-dip.

Vidste du at...

Når du vælger økologiske grøntsager, sparer du dig selv og familien for rester af syntetiske pesticider.

Må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Økologisk Landsforening.

INGREDIENSER

Øko koldpresset jomfruolivenolie
½ spsk øko karry
½ spsk øko gurkemeje
½ spsk øko hel spidskommen
1 spsk øko sennepsfrø, gule eller brune
1 stort finthakket øko løg
2 dl øko blancherede ærter
250 g øko kogte, groft mosede kartofler
½-1 spsk øko garam masala
2-3 spsk øko sød chilisauce
Øko frisk koriander efter smag
Flagesalt

Dej

8 plader øko filodej
75 g øko smeltet smør

Raita-dip

1 øko agurk
1 øko rødløg
Øko frisk koriander
4 dl øko græsk yoghurt 10%
Flagesalt
Friskkværnet sort peber

Luk (Esc)