ØKOLOGISKE QUESADILLAS
TIL 2 PERSONER
De simple quesadillas er super gode til snacks en travl hverdag. Kan du ikke få øko grapefrugter til salsaen, så erstat med lidt gode øko tomater og ekstra limesaft.
Salsa
Skær skrællen af grapefrugterne - også den hvide bitre hinde. Skær grapen i fileter ved at skære det rene frugtkød mellem de hvide lameller fra. Skær evt. fileterne i mindre stykker. Skær avokadoerne i tern. Hak chilien fint. Hak koriander groft. Vend grape, avocado, chili (efter smag) og løg sam- men. Smag til med limesaft og salt og vend koriander i.
Quesadillas
Fordel revet ost og spinat på tre tortillas. Læg de sidste tre tortillas på som låg og grill dem på en varm grill eller steg dine quesadillas på en pande, til de er gyldne og osten er smeltet.
Servering
Snit salaten og halvér tomaterne. Anret quesadillas med salat, tomat og salsa. Dryp med creme fraiche og servér straks.
Vidste du at...
Alle økologiske køer kommer på græs i sommerhalvåret, hvor de får masser af frisk græs. Derfor er den økologiske creme fraiche mere gul om sommeren.
INGREDIENSER
Salsa
2 pink øko grapefrugter
2 øko avocadoer
1 øko chili
2 spsk finthakket øko løg
Lidt saft af en øko lime
Salt
2 håndfulde frisk øko koriander
Quesadillas
6 øko tortillas
100 g revet øko ost
3 håndfulde øko babyspinat
Topping
2 øko hjertesalater
200 g øko cherrytomater
Lidt hakket øko koriander
Øko creme fraiche