Flaesk Med Tilbehør

ØKOLOGISK GRILLET FLÆSK

Accepter venligst marketing cookies

TIL 4 PERSONER

Denne opskrift kræver en grill med låg. Flæsk i skiver skal nemlig have indirekte varme – ellers går der ild i kødet.

Krydr kødet på begge sider med salt og peber. Skub kullene ud til siden og stil et ovnfast fad med folie eller en foliebakke ind imellem kullene til neddryppende fedt. Grill kødet under låg på risten over fadet i ca. 25 min. i alt til det er gennemstegt. Du behøver sandsynligvis ikke vende kødet. Hvis kødet mangler farve, kan det lægges på risten direkte over gløderne til sidst, men pas på flammerne! Server det grillede flæsk med spidskålssalat og kold persillesauce.

Kog perlespelten efter pakkens anvisning i letsaltet vand og lad den køle af. Fjern eventuelle kedelige yderblade på spidskålen, skær stokken fra og snit kålen i tynde strimler. Pisk dressingen sammen og bland den i de afkølede speltkorn. Vend blandingen forsigtigt sammen med spidskål og bær og smag til. Drys med resten af peberkornene.

Vidste du at...

Alle økologiske grise fødes i hytter på marken. Når de bliver større kommer de typisk ind i en stald, men de har stadig adgang til det fri.

INGREDIENSER

Grillet flæsk

600 g økologisk flæsk i skiver
Salt og peber

Dressing

2 spsk. øko olivenolie
1-2 spsk. rød øko balsamicoeddike afhængig af bærrenes sødme
1 spsk. flydende øko honning
1 tsk. let knuste rosa peberkorn (gem halvdelen til pynt) eller cayennepeber efter smag
Salt

Spidskålssalat med perlespelt og sommerbær

150 g øko perlespelt eller andre korn
600 g øko spidskål
150 g blandede røde øko bær, fx ribs og hindbær

Luk (Esc)