ØKOLOGISK PARFAIT MED SPRØD GRANOLA
TIL 4 PERSONER
Hak mandlerne groft, kom alle ingredienserne til granolaen på en varm pande og rør rundt – pas på det ikke brænder på.
Hæld den gyldne og sprøde blanding ud på et stykke bagepapir og lad granolaen køle helt af.
Fordel et par skefulde skyr i bunden af fire glas, kom stykker af bær ovenpå, derefter granola – fortsæt indtil glassene er fyldte og der er flotte lag af skyr, bær og granola.
Vidste du at...
Økologiske mejeriprodukter ikke er sminkede med kunstige aromaer og farvestoffer. Når du vælger økologisk, siger du farvel til 343 e-numre ud af i alt 396 tilladte.
Opskriften stammer fra hæftet 'Økologiske Fristelser', produceret af Økologisk Landsforening.
Må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Økologisk Landsforening.
INGREDIENSER
8 dl øko skyr eller ymer
250 g øko friske bær, fx jordbær eller hindbær
Granola
50 g øko havregryn
25 g øko kokosmel
25 g øko solsikkekerner
25 g øko sesamfrø
25 g øko mandler
1 tsk øko stødt kanel
1,5 spsk øko kokosolie
2 spsk øko flydende honning