30B Mexi Bønnesuppe

ØKOLOGISK MEXI-STYLE BØNNESUPPE

Accepter venligst marketing cookies

INGREDIENSER

2 øko løg
4 fed øko hvidløg
1 øko chili, gerne en jalapeno
1 håndfuld øko koriander
Øko olivenolie
400 g hakket øko oksekød
1 spsk. stødt øko spidskommen
½ tsk. øko chiliopulver, fx chipotle eller cayennepeber
Salt og øko peber
400 g hakkede øko tomater fra dåse/karton
4 dl øko oksebouillon
1 dl øko salsa
225 g kogte, hvide bønner eller fra karton/dåse

Servering:
100 g revet øko cheddar eller anden øko ost
Øko cremefraiche
Lidt øko koriander
Godt brød
Evt. tortillachips

ØKOLOGISK MEXI-STYLE BØNNESUPPE

Opskrift af Louisa Lorang

Hovedret til 3-4 personer

Tilberedningstid: 40 minutter

Altså det lyder måske mærkeligt, men denne ret er så skøn og super børnevenlig (justér selv mængden af chili). Nyd den med godt brød eller sprøde majschips til. Eller begge dele!

FREMGANGSMÅDE

Hak løg og hvidløg fint. Flæk chilien, skrab alle eller lidt af frø og frøvægge ud med en teske og kassér dem. Hak chili og koriander fint. Sautér det hele i rigeligt olivenolie i en stor, varm gryde. Det skal ikke tage farve. Tilsæt hakket oksekød og brun kødet.

Krydr med spidskommen, chilipulver, salt og peber og tilsæt hakkede tomater, bouillon og salsa. Lad det hele koge i ca. 10 minutter. Smag til.
Vend bønner i og lad det hele koge op. Smag til igen.

Servering:
Anret suppen i store skåle. Top med revet ost, cremefraiche og koriander og servér straks med lune tortillas til.

TIP: Kog gerne selv dine bønner. Kogte bønner kan fryses, så du kan koge rigeligt på en gang. Husk altid at bønner skal være gennemtilberedte, så kog dem helt møre.

For at passe på vores klimaet har vi skruet ned for oksekødet og op for det grønne i retten - uden at gå på kompromis med smagen. Vælg økologisk oksekød, så er du også med til at sikre høj dyrevelfærd og mere biodiversitet.

Foto: Anders Schønnemann


Kampagnen er støttet af Kvægafgiftsfonden.


Luk (Esc)