ØKOLOGISK STEAK MED KARTOFFELSALAT
ØKOLOGISK STEAK MED KARTOFFELSALAT
Opskrift af Louisa Lorang
4 personer – 35 minutter
Steak smager skønt, men man kan sagtens dele en stor steak i skiver. Vælg hellere en tyk steak en to tynde. Så er den nemmere at stege, og den kan skæres i tynde skiver og nydes med masser af dejligt tilbehør.
FREMGANGSMÅDE
Kartoffelsalat:
Halvér evt. kartoflerne. Kog dem møre i saltet vand. Afdryp dem og lad dem køle af.
Rør en dressing af cremefraiche, sennep og mayonnaise. Smag til med salt og peber.
Skær den nederste, træede ende af aspargesene og kassér den. Læg aspargesene i en skål eller en bøtte og hæld kogende, saltet vand på dem. Lad dem trække i 1 minut. Afdryp. Snit dem i skiver.
Vend kartofler, asparges og ærter med dressingen. Smag til igen.
Anret kartoffelsalaten med radiser, purløg og masser af peber.
Steak:
Grill bøffen eller steg den i olivenolie på en varm pande sammen med halve hvidløg og et par kviste rosmarin. Steg i 1-2 minutter på hver side, så den er godt brunet. Tilsæt smør og steg i yderligere et par minutter, eller til den er gylden og rosastegt. Krydr med salt og peber.
Servering:
Skær bøffen i tynde skiver. Servér bøf og kartoffelsalat med salat til.
TIP: Dampede gulerødder, ærter, asparges, broccoli eller andet dejligt grønt, er også godt tilbehør.
For at passe på vores klimaet har vi skruet ned for oksekødet og op for det grønne i retten - uden at gå på kompromis med smagen. Vælg økologisk oksekød, så er du også med til at sikre høj dyrevelfærd og mere biodiversitet.
Foto: Anders Schønnemann
Kampagnen er støttet af Kvægafgiftsfonden.
INGREDIENSER
Kartoffelsalat:
800 g små, øko kartofler
Salt
300 g øko cremefraiche 18%
1 spsk. øko dijonsennep
3 spsk. øko mayonnaise
Salt og øko peber
1 bundt grønne øko asparges, 250 g
3 dl frisk bælgede øko ærter
8 øko radiser
Fint hakket øko purløg
Desuden:
2 flotte øko bøf, fx entrecotes, i alt 3-400 g
Øko olivenolie
1 hvidløg
3 kviste øko rosmarin
1 spsk. øko smør
Salt og øko peber
Tilbehør:
En stor skål øko salat