ØKOLOGISK BAGTE KØDBOLLER I TOMATSAUCE
INGREDIENSER
2 stykker lyst øko brød eller øko rasp
1,5 dl øko sødmælk
1 øko løg
200 g kogte, skrællede øko kartofler
400 g hakket øko oksekød
1 øko æg
50 g fint revet øko parmesan el. lign. øko ost
salt og øko peber
Sauce:
1 øko løg
2 fed øko hvidløg
200 g øko cherrytomater
1 dl øko hvidvin, kan erstattes af øko boullion
800 g øko hakkede tomater, fra karton eller dåse
2 øko laurbærblade
1 nip øko sukker
salt og øko peber
1 dl vand, eller efter behov
Servering:
400 g frisk øko pasta, fx tagliatelle
En stor, fyldig øko salat
ØKOLOGISK BAGTE KØDBOLLER I TOMATSAUCE
Opskrift af Louisa Lorang
Hovedret til 4-5 personer
Tilberedningstid: 55 minutter
Det kan være en fordel at bage kødboller i stedet for at stege dem. Så får får du nemlig bløde, saftige kødboller og slipper for stege-os.
Her er der kartofler i kødbollerne, men du kan også tilsætte revet squash, hvide, moste bønner eller revet aubergine, hvis du vil skrue endnu mere ned for kødet og på den måde få endnu flere kødboller.
FREMGANGSMÅDE
Skær skorpen af brødet og kom brødet i mælk.
Riv eller hak løg fint og mos kartoflerne. Rør kødet med løg, kartoffel, æg, brød + mælk, parmesan, salt og peber. Rør farsen sej. Sæt den koldt indtil brug.
Sauce:
Tænd ovnen på 180 grader, almindelig ovn.
Hak løg og hvidløg fint og sautér begge dele i olivenolie i en dyb, varm pande i cirka. 2 minutter. Skær tomaterne i halve eller kvarte. Kom dem med i panden i et par minutter. Kom hvidvin på og lad den koge op.
Tilsæt hakkede tomater, laurbærblade og krydr med sukker, salt og peber. Spæd med vand efter behov.
Smør et ovnfast fad med rigeligt olivenolie.
Form farsen til ca. 16 kødboller med en våd ske og hånden – de skal være på størrelse med golfbolde.
Læg dem i et lag i fadet. Top med den varme sauce, læg låg eller stanniol over fadet og bag kødbollerne i en bradepande evt. med en smule vand i bunden i ovnen i ca. 40-45 minutter, eller til de er gennembagte.
Servering:
Kog imens pasta i kogende, saltet vand til den er al dente. Vend den med kødboller og sauce og anret i dybe tallerkner. Top med revet parmesan og lidt basilikum og servér med en stor salat til.
For at passe på vores klimaet har vi skruet ned for oksekødet og op for det grønne i retten - uden at gå på kompromis med smagen. Vælg økologisk oksekød, så er du også med til at sikre høj dyrevelfærd og mere biodiversitet.
Foto: Anders Schønnemann
Kampagnen er støttet af Kvægafgiftsfonden.