ØKOLOGISKE KANELSNURRER
Hæld kold mælk i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt æg, hvedemel, sukker, salt og kardemomme, og ælt dejen, til den er helt glat og blank og slipper skålen.
Det tager ca. 20 minutter, så du skal bruge en røremaskine på medium hastighed. Skær smørret i små terninger, og kom dem i dejen.
Ælt dejen i yderligere 20 minutter, til den er blank og glat. Lad herefter dejen hvile lunt i én time med et klæde over.
Vend dejen ud på et meldrysset bord, og rul den ud til et rektangel, der er 40 cm bredt og 50 cm langt. Smør smørret ud på dejen, strø sukker og kanel jævnt udover, og gnid det ind i smørret med hånden, så det hele er jævnt fordelt på dejen.
Fold en tredjedel af dejen ind mod midten, og fold den anden tredjedel indover den første, så du har tre lag dej.
Rul nu dejen ud, så den er 30 cm bred og 50-60 cm lang, og skær den i 16 strimler.
Sno hver strimmel ved at tage fat i hver ende, og sno dejen modsat fra hver ende, så den får 4–5 snoninger.
Tryk ikke så hårdt, at du klemmer remoncen ud. Tag den snoede dejstrimmel op med den ene hånd, og sno den 2 gange om din anden hånds pege- oglangefinger.
Læg den resterende dejsnip henover de to snoninger, placér den mellem din pege- og langefinger, og træk fingrene til dig, så snippen hæftes ind i bollen.
Sæt bollerne på et par bageplader med bagepapir, så snoningerne vender opad.
Lad bollerne hæve lunt og tildækket til dobbelt størrelse i ca. 2 timer.
Pensl kanelsnurrerne med æg, drys dem med lidt sukker og bag dem ved 200 grader i ca. 12–14 minutter. Afkøl kanelsnurrerne på en bagerist.
Få flere opskrifter på lækkert økologisk bagværk her (åbner i nyt vindue)
Vidste du at...
Når du vælger økologisk hvedemel, sparer du dig selv og naturen for rester af syntetiske pesticider.
Må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Økologisk Landsforening.
INGREDIENSER
5 dl kold sødmælk
50 g gær
1 æg
1 kg hvedemel
150 g sukker
15 g havsalt
12 g stødt kardemomme
150 g smør
Fyld
125 g blødt smør
125 g sukker
2 spsk. stødt kanel
1 sammenpisket æg til pensling
Lidt sukker til at drysse med