Hotdog Med Søde Fritter

ØKOLOGISKE HOTDOGS MED SØDE FRITTER

Accepter venligst marketing cookies

TIL 4 PERSONER

Skræl de søde kartofler, og skær dem ud i tynde stave. Vend fritterne med olie, salt og chiliflager og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Bag dem i ovnen ved 200 grader varmluft i ca. 20-25 minutter. Vend dem undervejs, og hold øje med dem.

Hak ramsløg, og rør dem med mayonnaise og peber. Smag til, og tilsæt en smule citronsaft, hvis du ønsker en syrlig mayonnaise.

Skær rødløgene i tynde skiver, og kom dem i et sylteglas. Hæld eddike, vand, salt, sukker og peber i en gryde og kog op. Hæld lagen over løgene, og sæt glasset på køl i minimum 45 minutter.

Steg eller grill pølserne til de er gyldne. Varm brødene et kort øjeblik. Saml din hotdog med brød, pølse, ramsløgsmayo og syltede rødløg. Server med de sprøde fritter.

Tip

Hvis du vil have en nem dip til dine fritter, så rør en smule yoghurt sammen med et par skefulde ketchup, et revet fed hvidløg, chiliflager samt salt og peber

Vidste du at...

Alle økologiske grise fødes i hytter på marken. Når de bliver større kommer de typisk ind i en stald, men de har stadig adgang til det fri.

INGREDIENSER

4 øko pølsebrød
4 øko pølser

Søde fritter

500 g øko søde kartofler
2 spsk øko olivenolie
1 tsk havsalt
1 tsk øko chiliflager

Ramsløgsmayo

8 spsk øko mayonnaise
1 håndfuld friske øko ramsløg
eller en anden øko krydderurt +
lidt øko hvidløg
sort peber
evt. lidt øko citronsaft

Syltede rødløg

2 øko rødløg
½ dl øko æblecidereddike
½ dl vand
1 tsk salt
3-4 spsk øko sukker
peber

Luk (Esc)