KARRYSUPPE MED LIME OG GULEAERTER

ØKOLOGISK KARRYSUPPE MED LIME OG GULE ÆRTER

Accepter venligst marketing cookies

10 PORTIONER

Steg løg i olie, tilsæt hvidløg, karry, spidskommen, chili og laurbær og steg under omrøring nogle minutter. Tilsæt bouillon og udblødte flækærter.

Lad suppen simre 20 - 30 minutter under låg, til ærterne er udkogte.

Fjern laurbærbladene fra suppen og blend den glat med en stavblender.

Tilsæt gulerodstern, lime, salt og cayennepeber og kog i ca. fem minutter.

Tilsæt fløde og smag suppen til. Steg kåltern i olie uden de tager farve.

Tilsæt salt, peber og salvie. Smag til.

Anret suppen med kåltern i en dyb tallerken eller portionsskål. Top op med de stegte kåltern.

Vidste du at...

Når du vælger økologiske grøntsager, sparer du dig selv og familien for rester af pesticider.

Opskriften er udviklet af kok og opskriftsudvikler Inger Kjærgaard. Find flere plantebaserede opskrifter i hæftet Økologiske grønne proteiner.

Må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Økologisk Landsforening.

INGREDIENSER

300 g løg, grofthakkede
30 g neutral olie
10 g hvidløg, grofthakket
20 g karry
5 g spidskommen
0,5 g chiliflager
1 g laurbærblade
1 l grønsagsbouillon eller kogevand fra kikærter eller bønner
200 g gule flækærter, udblødte
250 g gulerødder, skåret i små tern
30 g limesaft
10 g salt
0,5 g cayennepeber
100 g fløde eller kokosmælk

Topping
400 g tern af kålstokke af broccoli/blomkål, 1,5 x 1,5 cm
20 g olie
3 g salt
1 g friskkværnet peber
3 g frisk salvie, hakket

Luk (Esc)