25 Banh Mi De Luxe

ØKOLOGISKE BANH MI DE LUXE

Accepter venligst marketing cookies

ØKOLOGISKE BANH MI DE LUXE

Opskrift af Louisa Lorang

4 styk

En banh mi er en skøn sandwich, der her er lavet med skønt oksekød.. Denne version er hurtig at lave og perfekt til nem og lækker aftensmad.

FREMGANGSMÅDE

Syltet gulerod og daikon:
Lun sukker og eddike i en kasserolle så sukkeret smelter. Skræl gulerod og daikon og skær begge dele i smalle stave. Kom dem i den lune lage og kog op i 1 minut. Hæld det hele på et skoldet sylteglas.

Kød:
Skær bøfferne i tynde skiver. Steg dem ved super høj varme i 1-2 minutter på en varm pande. Tilsæt five spice, soja og farin og kog op. Tag det hele af panden.

Bahn mi:
Rør mayonnaise med chilisauce.
Skær agurken i smalle strimler. Snit kål og forårsløg. Skær chili i tynde skiver og skær limen i både.
Lun evt. baguetterne. Flæk dem. Fyld dem med mayo, kål, kød, agurk, syltede grøntsager, forårsløg, chili, mynte og koriander. Servér straks med lime til og evt. de resterende grøntsager på siden.

TIP: Lav gerne ekstra syltet daikon og gulerod. Det holder sig længe og er skønt i alt fra kålsalat til burger.

For at passe på vores klimaet har vi skruet ned for oksekødet og op for det grønne i retten - uden at gå på kompromis med smagen. Vælg økologisk oksekød, så er du også med til at sikre høj dyrevelfærd og mere biodiversitet.

Foto: Anders Schønnemann


Kampagnen er støttet af Kvægafgiftsfonden.

INGREDIENSER

Syltet gulerod og daikon:
1,5 dl øko sukker
1,5 dl øko lagereddike
¼ øko daikon (kinaradise)
3 store, øko gulerødder

Kød:
2 øko bøffer, fx striploin, eller 300 g øko oksestrimler
Øko olie til stegning
2 tsk. øko five spice
3 spsk. øko soja
1 spsk. øko brun farin

Banh mi:
4 spsk. øko mayo
2 spsk. øko chilisauce
1 øko agurk
½ øko spidskål
3 øko forårsløg
1 øko rød chili
1 øko lime
4 små øko baguettes eller 1 stort
2 håndfulde øko koriander
2 håndfulde øko mynte


Luk (Esc)