ØKOLOGISKE FULDKORNSKIKS
Bland de tørre ingredienser og smuldr smørret heri. Tilsæt resten af ingredienserne. Ælt dejen hurtigt sammen og lad den hvile ca. 15 min. på køl. Rul derefter dejen ud til ca. 2 mm tykkelse og skær dine kiks ud med en pizzaskærer eller udstik dem med forme.
Læg kiksene på bageplader beklædt med bagepapir og prik dem med en gaffel. Bag ved 220 C, almindelig varme i 7-10 min. - alt efter tykkelsen. Afkøl dem på en bagerist og opbevar dem i lufttætte beholdere.
Kiksene må ikke være bløde, når de kommer ud af ovnen, men heller ikke brændte i kanten.
Tip
Tilsæt evt. 25 g friskrevet, fintrevet øko parmesan til grundblandingen
Vidste du at...
Økologisk smør kommer fra køer, der har græsset ude under åben himmel hele sommeren.
INGREDIENSER
75 g økologisk fuldkornsrugmel
75 g økologisk fuldkornsspeltmel
1⁄4 tsk bagepulver
1⁄2 tsk økologisk lys rørsukker
1⁄2 tsk fint salt
50 g vand
30 g økologisk smør i tern
25 g økologisk olivenolie