CRUMBLETÆRTE MED RABARBER & LAKRIDSCREME
TIL 4-6 PERSONER
Skær rabarberstilkene i små stykker og kom dem i et ildfast fad. Bland alle de øvrige ingredienser sammen i en skål indtil de har konsistens som en smuldredej.
Dejen skal blot være samlet og minde om store krummer i konsistens. Fordel dejen over rabarberne og bag tærten i ovnen ved 200 grader i ca. 30-35 minutter eller indtil tærten er sprød og gylden.
Rør skyr sammen med fløde og smag til med lakridspulver. Server cremen til den lune rabarbercrumble.
Vidste du at...
Når du vælger økologiske varer, sparer du dig selv og naturen for rester af sprøjtegifte.
INGREDIENSER
Crumble
250 g rabarber
100 g smør
125 g sukker
50 g havregryn
50 g mandler, grofthakkede
80 g mandelmel
2 spsk kokosmel
Creme
3 dl skyr
1⁄2 dl fløde
1 tsk lakridspulver