Hindbærparfait På Browniebund Web

HINDBÆRPARFAIT PÅ BROWNIEBUND

Accepter venligst marketing cookies

TIL 4-6 PERSONER

Desserten her er perfekt til gæster, fordi den kan laves dagen i forvejen. Tag den ud fra fryseren 10-15 min. før servering. Evt. lidt før, men vær opmærksom.

BROWNIEBUND

Smelt smør og chokolade i en lille gryde, benyt evt. vandbad. Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Bland mel, bagepulver og salt sammen. Afkøl chokolademassen lidt. Vend den med de piskede æg. Sigt mel i og vend det hele sammen med hakke- de nødder.

Fyld kagemassen i en smurt springform og bag kagen ved 180 grader i ca. 30-35 min. eller til den har sat sig i midten. Tag den ud og lad den køle helt af.

PARFAIT

Kog hindbær, sukker og citronsaft op, til sukkeret er smeltet. Sæt det koldt indtil brug. Pisk æggeblommerne med sukker og vaniljekorn, til det er lyst og luftigt. Pisk fløden til skum. Vend æggemasse og flødeskum forsigtigt sammen. Vend hindbær i.

Sæt browniebunden i en springform uden bund på en taller- ken eller et fad. Fyld ismassen i formen og frys islagkagen natten over.

SERVERING

Tag islagkagen ud af formen. Servér den toppet med bær og smeltet chokolade.

Vidste du at...

Farven på en økologisk æggeblomme er naturlig og kan variere hen over året. Om sommeren er den meget gul, fordi hønsene får masser af frisk græs at spise.

INGREDIENSER

Browniebund

200 g øko smør i tern

200 g øko chokolade, ca. 65%

3 store øko æg

225 g øko sukker

1 spsk øko vaniljesukker

125 g øko hvedemel

1 tsk øko bagepulver

1 nip salt

50 g øko hasselnødder, grofthakkede

50 g øko valnødder, grofthakkede

Parfait

300 g øko hindbær evt. frosne

1 1/2 dl øko sukker

1 spsk øko citronsaft

3 øko æggeblommer

1 1/2 dl øko sukker

Korn af 1 fed øko vaniljestang

1/2 liter øko piskefløde

Pynt

125 g øko hindbær

125 g øko brombær

125 g øko blåbær

Lidt smeltet mørk øko chokolade

Luk (Esc)