ØKOLOGISK HYLDEBLOMST BEIGNETS
TIL 8-10 PERSONER
Dej
Kom smør, mælk, vand og æggeblomme i en skål og tilsæt salt og sukker. Pisk melet i og lad herefter dejen hvile i en time. Pisk æggehviderne stive og vend dem i dejen, som nu er klar til brug.
Vask hyldeblomsterne og dryp dem godt af. Drys med kanel.
Varm olie op i en stor gryde. Den skal være rigtig varm. Dyp nu en blomst i dejen og kom den herefter i olie og dybsteg den, til den er gylden. Det er vigtigt, at den virkelig steger og sprutter, for hvis olien ikke er varm nok, vil dejen koge og derved suge en masse olie og blive tung. Løft hyldeblomsten op med en hulske og dryp godt af. Læg den på fedtsugende papir. Fortsæt med resten af blomsterne.
Drys lidt flormelis hen over dine beignets og server dem med is ved siden af.
Vidste du at...
Farven på en økologisk æggeblomme er naturlig og kan variere hen over året? Om sommeren er den meget gul, fordi hønsene får masser af frisk græs at spise
INGREDIENSER
10 hyldeblomstskærme
2 tsk. øko kanel, stødt
Øko olie til dybstegning
Dej
10 g øko smør
2 dl øko kærnemælk
2 1/2 dl lunkent vand
1 øko æggeblomme
1 knivspids salt
2 tsk øko sukker
250 g øko mel
2 øko æggehvider