Bland mel, sukker og salt. Skær smørret ud i små firkanter og smuldr det i melblandingen. Lun mælken, rør gæren ud heri og rør det i melblandingen.

Ælt dejen godt sammen med lidt mel på bordet. Kom dejen i en skål, læg et fugtigt klæde over og stil den et lunt sted til hævning i ca. 30 minutter.

Rul derefter dejen ud og læg den i en smurt bradepande. Læg et fugtigt klæde over og stil den til hævning i ca. 20 minutter.

Lav fyldet mens kagen hæver 2. gang. Smelt smør og farin i en gryde og stil det til afkøling. Tryk fordybninger i dejen med fingrene eller en ske, så der kan samle sig små søer af sukkerfyld i fordybningerne.

Hæld fyldet ud over dejen. Bag kagen i ovnen i ca. 25 minutter ved 200 grader.

Vidste du at...

Når du vælger økologisk mel, sparer du dig selv og naturen for rester af sprøjtegifte.

INGREDIENSER

270 g sigtet øko hvedemel
1 spsk øko sukker
1 knivspids salt
80 g øko smør
1 ¼ dl øko sødmælk
25 g øko gær

Fyld

75 g brun øko farin
75 g øko smør

Luk (Esc)