Piccalili Pickes

ØKOLOGISK PICCALILLI PICKLES

Accepter venligst marketing cookies

Foto: Peter Bilde Fogh

ØKOLOGISK PICCALILLI PICKLES

Her får du Helena Graystons aka Syltedronningens opskrift på piccalilli pickles.

Piccalilli er en frisk pickles med dejlige sprøde grøntsager, der er svøbt i en flot, gul senneps sauce. Piccalilli er oprindelig fra Indien, men til denne version har jeg hentet inspiration fra Pam Corbins opkskrift i River Cottage's håndbog nr 2. Du kan blande piccalilli med mayonnaise for at lave hjemmelavet remoulade, men det er ikke nødvendligt.

Fremgangsmåde

Skær grøntsagerne i små fine tern og pil kål i små buketter.

Hæld dem i en stor skål, tilsæt salt og vend godt rund. Dæk til og stil køligt i 24 timer.

Skyl grønsagerne grundigt i is koldt vand og lad dem sidde i sigten indtil væden er drænet fra.

Bland maizena mel, gurkemeje, sennepspulver, sennepsfrø, spidskommen og koriander med ½ dl eddike indtil det er en lind væske.

Bland resten af eddikerne (550ml) i en gryde med sukker og honning og bring det i kog.

Bland derefter en smule af den varme eddike ned i maizena blandingen og rør rundt.

Bland så det hele ned i gryden med den varme eddike og bring langsomt i kog. Rør rundt med et piskeris så det ikke brænder på og ikke klumper.

Kog i 3-4 minutter så krydderierne koges godt med og smagsstofferne udløses.

Smag til.

Tag gryden af varmen og fold de drænede grønsagerne ind i den varme sauce.

Hæld på rene, steriliserede glas og luk til.

Lad gerne stå 4-6 uger, hvis du kan ! Kan holde sig 6-12måneder.

Må ikke kopieres

INGREDIENSER

1 kg vaskede, skrællede øko grøntsager. Brug fx courgette, blomkål, romanesco kål, grønne bønner, rød/gul peber, gulerødder, grønne tomater.

50gr fint salt

30gr maizena mel

10gr stødt øko gurkemeje

10gr øko senneps pulver (jeg brugte den engelske Colemans)

15gr gule øko sennepsfrø

1 tsk stødt øko spidskommen

1 tsk stødte øko koriander frø (brug fx en morter)

600ml øko æblecidereddike eller hvidvinseddike eller en blanding af de to

150gr øko rørsukker

50gr honning

Luk (Esc)