ØKOLOGISK SNACKBAR MED DADLER
TIL 8 STK.
Smelt jordnøddesmør, kokosolie og honning sammen i en lille gryde. Put finthakkede dadler, havregryn, grofthakkede mandler, kanel og frysetørret jordbær i og rør massen godt sammen.
Fordel massen i en lille form (ca. 18x18 cm), beklædt med bagepapir eller husholdningsfilm. Tryk mysli- massen godt sammen i formen og stil den i fryseren i ca. 1 time.
Skær myslimassen ud i små barer. Opbevar barerne på køl indtil de skal spises.
Vidste du at...
Når du vælger økologiske varer, sparer du dig selv og naturen for rester af sprøjtegifte.
Må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Økologisk Landsforening.
INGREDIENSER
55 g øko jordnøddesmør (gerne uden sukker)
50 g øko kokosolie
1 spsk øko honning
5 bløde øko dadler uden sten
100 g øko havregryn
50 g øko mandler
1 tsk øko kanel
1 spsk øko frysetørret jordbær