VI VIL GERNE HAVE IDEER TIL AT BRUGE BÆLGFRUGTER
Artikel af Henrik Hindby Koszyczarek og Peter Nordholm Andersen bragt i Magasinet Økologisk nr. 58, s. 6-10.
Nye tal viser, at forbruget af bønner, linser og kikærter er faldet fra et i forvejen lavt niveau. Vores forbrug af bælgfrugter er cirka 20 gange lavere end kostrådenes anbefaling på 100 gram om dagen. Forskning viser, at danskerne gerne vil have inspiration til at snige bælgfrugterne ind i deres måltider på en nem måde i en travl hverdag.
Hvis du køber en økologisk frysepizza, har du formentlig allerede brugt flere penge på den ene vare, end den gennemsnitlige dansker har brugt på tørrede bælgfrugter i løbet af syv måneder.
Selvom myndigheder og organisationer som Økologisk Landsforening og Dansk Vegetarisk Forening fører kampagner for, at vi skal spise flere bælgfrugter, mere grønt og skrue ned for kødforbruget, går danskerne en anden vej: I de første syv måneder af 2022 brugte den gennemsnitlige dansker blot 19 kroner på tørrede bælgfrugter som kikærter, bønner og linser.
Det er et fald på 27 procent i forhold til samme periode i 2020. Det viser nye tal fra Dansk Vegetarisk Forening. Faldet sker også til trods for, at Fødevarestyrelsen først i 2022 lancerede en kampagne om kostrådene, som blandt andet skulle få danskerne til at spise flere bælgfrugter og mindre kød.
De nye tal overrasker Rune-Christoffer Dragsdahl. Han er generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening og antropolog med speciale i bæredygtige fødevaresystemer.
Han minder om, at danskerne generelt har skruet ned for madindkøbene på grund af den stigende inflation, og at de fleste varegrupper derfor falder i salg. Men eftersom bælgfrugterne faktisk har holdt prisen nogenlunde stabilt, finder han det bemærkelsesværdigt, at de ikke har formået at vinde mere indpas blandt danskerne, når nu der spares på madbudgettet.
SPRING FRA VIDEN TIL HANDLING
Han finder også faldet bemærkelsesværdigt, fordi danskerne faktisk gerne vil bælgfrugterne. I hvert fald når de bliver spurgt. Det har en forbrugerundersøgelse fra 2021 vist. Her udtrykte 60 procent af de danske respondenter en intention om at øge deres forbrug af bælgfrugter i fremtiden.
Ifølge Rune-Christoffer Dragsdahl kan der være flere forklaringer på den bælgfrugt-tilbageholdende adfærd.
”Man kan godt have en oplysningskampagne, gøre produkterne bredt tilgængelige og tilmed billige, men folk skal stadig finde dem anvendelige og brugbare i hverdagen. Der er stadig nogle, som ikke helt ved, hvad de skal stille op med varerne. Selvom man taler til deres rationelle del, så er der stadig et stort skridt fra viden til handling. Vi er jo også til dels vanedyr,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl.
LEV LÆNGERE PÅ BÆLGFRUGTER
Mange argumenter står i kø til at fodre den rationelle del af vores hjerner. Ikke mindst når det kommer til, hvordan et langt større indhold af bælgfrugter på gennemsnitsdanskerens tallerken kan gavne vores sundhed.
For eksempel har et norsk studie beregnet, at bælgfrugter er den fødevaregruppe, der alene giver flest ekstra leveår: En 20-årig kvinde på en vestlig kost kan leve godt to år længere ved at spise 200 gram bælgfrugter dagligt, mens en mand kan forvente at leve 2,5 år længere.
Ved at stoppe med at spise rødt kød kan kvinden få yderligere 1,5 år og manden knap to år, mens en halvering af indtaget (fra 100 til 50 gram dagligt) giver begge køn knap et år ekstra.
Et gennemsnit på 50 gram kød om dagen er da også det officielle kostråd i Danmark, samtidig med, at vores myndigheder altså anbefaler 100 gram tilberedte bælgfrugter samt 600 gram grøntsager dagligt.
Ifølge Rune-Christoffer Dragsdahl ved de fleste danskere efterhånden, at det er godt for klimaet og miljøet at spise flere bælgfrugter, mere grønt og færre animalske produkter – især kød.
”Men argumentet om, at det også er godt for sundheden, fortjener meget mere fokus. Ikke desto mindre skal man vide, hvilke argumenter man skal bruge over for de forskellige typer af forbrugere. De skal vide, hvorfor de skal gøre noget, hvordan det skal gøres, og så skal de omsætte det til handling. Derudover skal folk også have succesoplevelser med bælgfrugterne, når de prøver dem,” siger han.
VI FORETRÆKKER STADIG KØD
Aarhus Universitet har undersøgt, hvad der holder danskerne tilbage fra at omfavne bælgfrugterne. Som nævnt anbefaler De Officielle Kostråd med undertitlen ”godt for sundhed og klima”, at vi spiser mindst 100 gram tilberedte bælgfrugter om dagen.
Den anbefaling er dog meget langt fra virkeligheden: Vi spiser blot cirka fem gram dagligt, lyder vurderingen fra DTU Fødevareinstituttet, mens undersøgelsen fra Aarhus Universitet viste, at under 10 procent af danskerne spiser bælgfrugter på ugentlig basis.
Den hyppigste årsag til det lave forbrug skyldes ifølge respondenterne i undersøgelsen, at de simpelthen foretrækker kød. Dernæst at de ikke ved, hvordan de kan bruge bælgfrugterne i madlavningen.
Da forskerne delte respondenterne op i grupper ud fra deres forbrug af bælgfrugter, kunne de se, at barriererne varierede fra gruppe til gruppe. For dem, der hyppigt spiser bælgfrugter, var den største hindring for at spise endnu flere den lange tilberedelsestid. For eksempel at en stor del af de tørrede bælgfrugter skal ligge i blød før tilberedning.
For folk med et moderat forbrug var det igen lysten til kød, der overskyggede de grønne planter, og for dem med det laveste forbrug var det manglende viden om, hvordan man kan bruge dem i måltiderne. De, der slet ikke spiser bælgfrugter, svarede hyppigst, at de ikke bryder sig om smagen.
JA TAK TIL GODE SMAGSINDTRYK
For at få uddybet resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, afholdt forskerne fra Aarhus Universitet to fokusgrupper. I den ene interviewede de brugere af bælgfrugter. I den anden interviewede de ikke-brugere.
Ikke-brugerne fortalte, at de generelt savner succesoplevelser med bælgfrugter, især fordi de sjældent er begejstrede for smagen eller den melede tekstur, og dermed ikke ser bælgfrugter som et positivt indslag i maden:
Mette H. Løbner fra Institut for Fødevarer er en af forfatterne til rapporten fra 2021. Hun slår fast, at ikke-brugerne mener, at mangel på erfaring eller færdigheder ikke er en hindring for deres indtag af bælgfrugter.
”Det er nærmere mangel på inspiration og en god smagsoplevelse, der får dem til at fravælge bælgfrugterne. Særligt efterlyser de retter med få ingredienser, som er nemme at lave, og som er lettilgængelige,” sagde Mette H. Løbner i en artikel fra Aarhus Universitet, da studiet udkom. Her sagde hun også:
HVORDAN TAGER VI SPRINGET?
Den opfordring har man i den grad hørt hos Fødevarestyrelsen, der holder tovene på ”De Officielle Kostråd – godt for sundhed og klima”. Rådene blev relanceret i foråret 2021, og her fik bælgfrugterne en langt mere central rolle end i de tidligere kostråd.
Fødevarestyrelsen driver blandt andet sitet Alt om Kost, der serverer kostrådene
i mundrette portioner. Her kan du prøve bælgfrugtvendespillet ”Har du styr på bælgfrugterne?”. Du kan også finde en uddybning af, hvorfor det er godt for din sundhed og klodens klima at følge et kostråd som ”Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk”.
Anne Pøhl Enevoldsen er enhedschef i Bæredygtig Mad og Sundhed under Fødevarestyrelsen. Ifølge hende stiller de nye kostråd store krav til danskerne.
”Springet fra få til 100 gram er stort. Vi spørger naturligvis os selv: Hvordan kommer vi dertil? Det er ikke en udvikling, der sker fra den ene dag til den anden. Vi skal arbejde på mange parametre for at få det til at ske.”
Enhedschefen forklarer, at danskerne i den seneste store undersøgelse af vores
kostvaner i 2013 spiste 2-5 gram bælgfrugter om dagen.
”Der er langt op til bælgfrugterne – men der er også langt ned til rådet om kød. Vi spiser over et kilo kød om ugen i gennemsnit, og der skal vi ned på 350 gram, ligesom vi også skal reducere indtaget af mejeriprodukter. Når vi skærer ned på de animalske produkter, skal vi erstatte dem med gode kilder til proteiner fra planteriget. Netop proteinindholdet i bælgfrugter er højt, ligesom de er sunde, fedtfattige råvarer, der indeholder mange kostfibre, mineraler og vitaminer. Og som ofte er billige,” siger Anne Pøhl Enevoldsen.
