VARIERET MAD

Varieret Mad

Varieret mad skal sikre at dit barn får dækket behovet for alle de vitaminer, mineraler og næringsstoffer kroppen har brug for. Alle vores fødevarer kan inddeles i enten vegetabilske eller animalske fødevarer afhængig af, om de kommer fra plante- eller dyreriget. Børn har behov for både vegetabilske og animalske fødevarer fra 6 måneder, for at udvikle sig og trives, men i forskellige mængder.

VEGETABILSKE FØDEVARER

  • Korn
  • Kartofler
  • Frugt
  • grønt
  • Bælgfrugter
  • Plantefedtstoffer
  • Nødder
  • Frø

ANIMALSKE FØDEVARER

  • Kød
  • Fisk
  • Æg
  • Mælkeprodukter
  • Ost
  • Smør

Det er godt at komme i gang med at smage på mange forskellige fødevarer fra barnet starter på at spise mad, da konsekvensen ellers kan være, at der dannes smagspræference for en enkelt type mad eksempelvis grød, og at barnet derfor ikke får den rette mængde næringsstoffer.

For at kalde maden varieret er det vigtigt, at vi sørger for at give vores børn den helt rigtige ernæring på tallerkenen. Derfor bør børn under 2 år spise:

  • Flest af de vegetabilske fødevarer – så lad dem indgå i alle måltider.

  • Meget mindre af de animalske – så giv kun små mængder til de fleste måltider fra 6 måneder. Forskellige fedtstoffer, især de planterige - så tilbyd lidt i alle dagens måltider frem til 1 år. Er dit barns mad meget planterig eller vegetarisk har det brug for ekstra fedt frem til 2 år.

Jern til små kroppe der skal vokse

En lille krop i vækst har også brug for jern fra maden, så uanset hvordan jeres kostvaner er, bør der altid være fokus på at hjælpe kroppen med at optage jern fra planter, kød og fisk. En god hjælp er, at måltiderne indeholder jernrige fødevarer og C-vitaminrige frugter og grøntsager, da C-vitamin hjælper på optagelsen af jern i kroppen.

JERNRIGE FØDEVARER

  • Kød, fisk
  • Fuldkornsprodukter
  • Æg
  • Mørkegrønne grøntsager, bønner og linser
  • Kartofler
  • Nødder

C-VITAMINRIGE FRUGTER

  • Jordbær, solbær, blåbær
  • Appelsin og andre citrusfrugter
  • Æbler og pærer

C-VITAMINRIGE GRØNTSAGER

  • Rød peberfrugt
  • Broccoli
  • Rosenkål, blomkål og spidskål.
Luk (Esc)