VÆR SÆRLIG OPMÆRKSOM PÅ

Vær Særlig Opmærksom På

FØDEVARER DU BØR BEGRÆNSE, UNDGÅ OG VÆRE OPMÆRKSOM PÅ TIL DE MINDSTE

KORN OG KARTOFLER

  • Hårde skorper – som brødskorper og knækbrød bør først tilbydes, når barnet tygger godt omkring de 3 år.

  • Popcorn, ristede peanuts, hele græskarkerner o.l. – kan let fejlsynkes og bør undgås til barnet tygger godt omkring de 3 år.

  • Risdrik og riskiks –bør undgås til børn, fordi ris indeholder arsen som er sundhedsskadeligt, især for små kroppe.

  • Rismel og ris –små børn bør ikke få risbaseret grød hver dag. Ris kan indgå i barnets varierede mad.

  • Quinoa – bør ikke gives som den første grød på grund af den bitre smag.

FRUGT OG GRØNTSAGER

  • Frosne bær – skal bulderkoge mindst 1 minut for at undgå virus og bakterier.

  • Grønt drys på varm mad – bør først gives fra 1 år. Der kan være jord og dermed jordbakterier på persille, purløg og andet bladgrønt – selv efter grundig vask. Rester af mad med grønt drys kan ikke gemmes.

  • Hyldebær – indeholder et giftigt stof som forsvinder ved kogning. Giv derfor aldrig rå hyldebær.

  • Hårde frugter og grøntsager – som fx rå gulerødder og æblebåde bør først gives, når barnet tygger godt omkring de 3 år. Vær opmærksom på at kogte grøntsager heller ikke er hårde. De skal koges bløde.

  • Juice, saft o.l. – indeholder ingen næringsstoffer, men meget sukker. De tager let pladsen i mavesækken til nærende mad, og bør derfor ikke gives til de mindste.

  • Nitratrige grøntsager– undgå dem 4-6 måneder. Begræns dem 6-12 måneder.

  • Rosiner – max ca. 50 g om ugen for børn under 3 år, da rosiner kan være skadelige. Se også punktet om tørret frugt nedenfor.

  • Sveskemos – bør ikke gives før 6 måneder og derefter kun som en del af varieret mad, da svesker indeholder meget sukker. Svesker bør ikke bruges mod forstoppelse. Kontakt i stedet lægen.

  • Tørret frugt – kan ikke erstatte frisk frugt. Tørret frugt kaldes for ”sundt slik” og bør begrænses. Kan anvendes i variation med andre fødevarer til at søde maden.

  • Vindruer – bør aldrig gives hele til børn under 3 år, men skæres i aflange tynde både så fejlsynkning undgås.

FEDTSTOFFER, NØDDER OG FRØ

  • Hørfrø – indeholder cadmium. Indtager børn dem i store mængder kan de skade nyrerne. Der er ingen fare forbundet ved at bruge hørfrøolie.

  • Kokosfedt/kokosolie –bør begrænses, grundet meget højt indhold af mættet fedt.

  • Nødder – alle slags nødder – også mandler, skal blendes eller finhakkes til barnet tygger godt omkring de 3 år, så fejlsynkning undgås.

  • Solsikkekerner – indeholder cadmium. Indtager børn dem i store mængder, kan de skade nyrerne. Der er ingen fare forbundet ved at bruge solsikkeolie.

KØD, FISK, ÆG, BÆLGFRUGTER OG OST

  • Sojabønner og sojaprodukter bør først gives fra 1 år.

  • Store rovfisk som fx tun, gedde, aborre, helleflynder m.fl. – bør ikke gives til børn, da fiskene kan indeholde kviksølv. Tun på dåse/glas kan gives fra barnet er 3 år i små mængder, fordi indholdet ofte er små tunfisk og dermed mindre kviksølv. Dåser med hvid tun og albacoretun må ikke spises af børn.

  • Æg – rå og blødkogte æg frarådes små børn grundet risiko for salmonella.

PLANTEDRIKKE

  • Plantedrikke – så som havre-, mandel- og sojadrik kan ikke drikkes i stedet for komælk og slet ikke i stedet for modermælk eller modermælkserstatning. Havre- og mandeldrik kan til mælkeallergikere bruges i små mængder i madlavningen i stedet for komælk.

  • Sojadrik og -yoghurt – kan tidligst anvendes fra 2-års alderen, forudsat at barnet spiser varieret og vokser normalt, men kan dog indgå i små mængder i madlavningen fra barnet er 1 år.

KRYDDERIER

  • Kanel – bør begrænses da indtaget af for meget kumarin, som er i kanel, kan skade leveren.

  • Salt – undgå salt i overgangskosten (4-9 måneder). Familiens mad er ok, hvis den er saltet let. Brug nøglehulsmærkede færdigvarer som fx pålæg.

SUKKER OG SØDE SAGER

  • Honning –må først gives fra 1 år. Indeholder bakteri- er, der kan være farlige for barnet.

  • Sukker – bør kun bruges som krydderi, og søde sager som slik, is, saftevand og sodavand er unødvendigt at give til små børn. Sukker giver ingen næring, og søde sager tager pladsen og appetitten fra barnets vigtige mad.

VITAMINER OG MINERALER

I Danmark anbefales D-vitamin og K-vitamin til alle børn, samt jern til børn født for tidligt eller med en
fødselsvægt under 2500 g. Derudover supplerer Sundhedsstyrelsen bl.a. med følgende:

  • D-vitamintilskud – Får dit barn dagligt 800 ml modermælkserstatning med 1,3 mikrogram D-vitamin pr. 100 ml, skal du ikke give D-vitamintilskud.
  • Jern - Spiser dit barn vegetarisk mad og ammes uden tilskud af modermælkserstatning, bør du dagligt tilbyde ca. 8 mg jerndråber i hele overgangsperioden.
  • Calcium – Drikker eller spiser dit barn ikke mælkeprodukter, anbefales fra 1-årsalderen et dagligt tilskud af calcium på 500 mg.

FÆRDIGLAVET BØRNEMAD

  • Nogle gange kan der være behov for at tilbyde sit barn færdiglavet mad både hjemme og ude. Færdiglavet børnemad bør have et energiindhold på omkring 400 kJ pr. 100 g for at udgøre et måltid og dække barnets energibehov.

    Vær opmærksom på, at hvis frugtindholdet i produktet udgør det meste, bliver sukkerindholdet så højt, at produktet ikke kan udgøre et måltid i sig selv, da det mangler næring, og da produktet også tager appetitten til barnets vigtige mad.
Luk (Esc)