BAGTE ÆG MED REJER OG GRØN SALSA
TIL 4 PERSONER
Tænd ovnen på 120 grader varmluft.
Placér fire pæne glas i en bradepande. Del æggene og kom forsigtigt en blomme i hvert glas. Pisk æggehvider med fløde og salt til det er samlet og fordel blandingen over blommerne i glassene. Hæld kogende vand i bradepanden, så det omtrent dækker æggemassen. Sæt pladen i ovnen og bag æggene i ca. 45 min. eller til hviden har sat sig og blommen stadig er blød.
Tag glassene ud og køl let af.
Skær agurken i små tern og vend dem med hakket koriander, chili, olivenolie og eddike til en grøn salsa.
Top hvert glas med rejer og salsa.
Vidste du at...
Økologiske malkekøer kommer ud på græs i sommerhalvåret.
INGREDIENSER
4 store øko æg
2 spsk øko piskefløde
120 g flotte øko rejer
1⁄2 øko agurk
1 lille bundt øko koriander
1⁄4 rød øko chili
1 dl øko olivenolie
1 spsk øko æbleeddike
1 knivspids salt
Kogende vand