Chokolade Småkager Med Orange

CHOKOLADESMÅKAGER MED ORANGESMAG

TIL 50 STK.

Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas vaniljekornene og lidt af sukkeret sammen med en kniv, så kornene skilles ad.

Bland vaniljekorn, sukker, hvedemel og appelsinskal i en stor skål og ælt små tern af køleskabskoldt smør i blandingen, til dejen er ensartet. Hak chokoladen fint og ælt den i dejen. Form dejen til en lang stang med en diameter på ca. 5 cm. Stil den på køl i mininum 1 time, så dejen bliver skærefast.

Tænd ovnen på 180° C. Skær stangen i tynde skiver og læg dem på en bageplade med bagepapir. Bag kagerne øverst i ovnen i 8–10 min.

Kom forsigtigt kagerne over på en bagerist, og lad dem afkøle helt, før de kommes i en kagedåse eller et glas med tætsluttende låg.

Vidste du at...

Økologiske mejeriprodukter ikke er sminkede med kunstige aromaer og farvestoffer. Når du vælger økologisk, siger du farvel til 343 e-numre ud af i alt 396 tilladte.

INGREDIENSER

1/2 økologisk vaniljestang
125 g økologisk sukker
300 g økologiske hvedemel
Revet skal af 1 økologisk appelsin
225 g økologisk smør
50 g mørk økologisk chokolade

Luk (Esc)