Sådan kan du hjælpe de vilde bier

De vilde bier er truede af landbrugets sprøjtegifte samt mangel på mad og steder at bo. Alle kan være med til at hjælpe bierne, og hver eneste blomst tæller.

De vilde bier er vigtige, for de transporterer pollen fra blomst til blomst og sørger for, at planterne bliver befrugtet, så vi kan få æbler, jordbær, chokolade, kaffe og andre lækre fødevarer.

Læs mere om de vilde truede bier
Agerhumle Blåhat JUR

Hav blomster i haven

De vilde bier mangler mad. Bier, sommerfugle og svirrefluer flyver fra blomst til blomst og henter nektar og pollen, som de lever af. Du kan derfor hjælpe bestøverne med mere mad ved at have blomster, blomstrende buske og frugttræer i din have eller på din altan.

Vælg arter der blomstrer på forskellige tidspunkter af året, så din have blomstrer fra det tidlige forår til det sene efterår. På den måde hjælper du bierne med føde hele året.

Vi har delt 32.000 poser med frø af 23 bi-venlige blomster ud i Føtex og Bilka. Se blandingen her.

Se liste over bi-venlige blomster
Jordhumle Vikke JUR

Køb økologisk

De vilde bier er truet af landbrugets sprøjtegifte. Økologer må ikke anvende syntetiske sprøjtegifte, så derfor kan du hjælpe de vilde bier ved at vælge økologiske fødevarer.

Undersøgelser viser, at der er 30 pct. flere vilde planter og dyr på og omkring de økologiske marker.

OKO INDKOEB 018

Lav et vildt område i haven

Nogle gange er ingenting, det bedste du kan gøre i haven, hvis du vil hjælpe de vilde bier.

Hvis du lader være med at foretage dig noget på et stykke jord, vil blomster, som du aldrig før har set i din have, komme frem og glæde massevis af bestøvere.

Det kan også være, at det, der kommer frem, er brændenælder og tidsler. Er det tilfældet i din have, kan du slå området og fjerne planterne gentagne gange over en længere periode. Efterhånden vil de gode planter langsomt vinde frem.

Humlebi Til Web

Drop giften

Det er helt unødvendigt at bruge sprøjtegifte i din have. Omfavn i stedet for ukrudtet. Mange opfatter fx mælkebøtten som ukrudt, men det er en blomst, som de vilde bier elsker.

Mælkebøtte

Lav et bi-hotel

De vilde bier mangler ikke kun mad - de har også svært ved at finde gode steder at bo. Heldigvis er der flere ting, du kan gøre for at hjælpe bierne med at finde et sted at bo.

I nedenstående guides viser vi, hvordan du nemt kan lave et bi-hotel til de enlige bier, der normalt finder redesteder i hule plantestængler eller billegange i træ.

Bierne lægger æg slut april-maj, så det er i denne periode, at det er mest relevant at lave et bi-hotel.

Video: Bi-hotel af mælkekarton

Video: Bi-hotel af træstub

Pdf-guide: Bi-hotel af træstub

Pdf-guide: Bi-hotel af mælkekarton

Bihotel Screen1500x800 6
Luk (Esc)