Hvordan bliver dit madaffald til økologisk gødning?

”Biomasse Øko” står der i et hjørne af en stor computerskærm i laboratoriet hos Horsens Bioenergi. Og lige oven over: ”Biomasse Konv”

Ordet Øko dækker over en ny udvikling, forklarer Jacob Wagner Jensen. Han er biomassechef hos Bigadan, som ejer det store biogasanlæg i et landbrugsområde nær motorvej E45 nord for Horsens.

”Vi er ved at ændre anlægget, så vi både har en økologisk og konventionel linje. Vores økologi-linje bliver en selvstændig enhed med sit eget styresystem, hvor to reaktorer bliver fuldt økologiske,” siger Jacob Wagner Jensen.

Bigadan mærker klart en trend til, at flere landmænd går over til økologisk jordbrug.

”En del økologiske landmænd har banket på vores dør og spurgt: ”Jamen, har I ikke noget, vi kan bruge?” Det har vi ikke haft – indtil nu, siger Jacob Wagner Jensen.

Han forventer, at Horsens Bioenergi fra omkring 1. maj kan starte øko-linjen op. Når produktionen er helt oppe at køre, kan økologerne årligt aftage omkring 100.000 ton afgasset materiale, når anlægget er helt oppe at køre

”I stedet for at køre forbi en økolog på vej ud til en konventionel landmand, kan vi lige så godt levere til naboen, der er økolog. Vi vil helst køre så kort som muligt. Det giver os et ekstra ben, og selv om biomassen kommer fra øko-linjen, kan en konventionel landmand jo godt få det. Så vi spænder ikke ben for os selv.”

EU sætter rammen for øko-linjen

Jacob Wagner Jensen kalder sig ”fodermester”, da han står for at lave det optimale, biogasgenererende miks af ca. 70 procent dyregylle blandet med madaffald fra kommuner, tarme fra slagterier og pommes frites fra Burger King. Og at afsætte det afgassede materiale til konventionelle landmænd.

Derfor ved han også, at EU’s økologiforordning er klar i spyttet på, hvor der må – og ikke må – komme i et biogasanlæg, hvis det afgassede materiale skal gå til en økolog.

Forordningen har en positivliste. Eksempelvis er der grønt lys for madaffald fra landets kommuner, også selv om det langtfra kun stammer fra økologiske råvarer og måltider. No go er fx konventionelt slagteriaffald, selvdøde fisk samt medicinrester og gensplejset materiale.

Derfor skal økologi-linjen adskilles fra den konventionelle linje – hvilket indtil videre har været en stor barriere for de økologiske landmænd.

”Økologerne kan ikke bruge handelsgødning, og derfor vil de gerne have gang i recirkuleringen. Der kan vi helt klar forbinde land-til-by med by-til-land. En del af det, økologerne har sendt ind til byen som mad, kan komme tilbage til landmanden. Her er vi et step på vejen,” siger Jacob Wagner Jensen.

Kommunerne skal skubbe på

Ifølge biomassechefen er kommunernes udbudskrav helt afgørende punkt for, at der kommer flere øko-linjer hos biogasproducenterne rundt omkring i landet.

”Kommunerne spiller en helt vildt stor rolle. De skal stille krav om, at det afgassede materiale skal kunne komme ud til økologiske landbrug og leve op til økologiforordningen. Hidtil har kun to affaldsselskaber stillet tilpas klare krav.”

Jacob Wagner Jensen understreger, at kravene vil gøre, at det kun er de anlæg med en økologisk linje, der kan byde ind på et udbud.

”Det vil skubbe på for, at flere ændrer deres anlæg, så de kan modtage og afsætte afgasset materiale til økologerne. Det er et push, kommunerne kan komme med.”