HVAD SKER DER MED DIT MADAFFALD UDE PÅ MARKEN?

Anders Nyvang Andersen fra Boeslunde på Sjælland kørte i løbet af efteråret omtrent 2000 ton afgasset madaffald ud på sine omtrent 100 hektar marker med kløvergræs, vinterraps og olieræddike.

”Det ser ud som om, at det virker godt på planterne. Jeg forventer en højere effekt end ved svinegylle. Selv om jeg betaler for det afgassede materiale, er jeg helt overbevist om, at det kan betale sig, siger Anders Nyvang Andersen.

Økologen er især glad for, at biogasfolkene løbende leverer analyser på indholdet af næringsstoffer i det afgassede materiale. Det er langtfra normen, når han har aftaget svinegylle.

”Det afgassede materiale er mere lækkert at arbejde med som landmand, og jeg kan bedre dyrke højværdiafgrøder, der har højere krav til næringsstoffer. Det betyder i sidste ende en markant bedre bundlinje. Samtidig er det fedt at få nogle af næringsstofferne tilbage fra byen, slår Anders Nyvang Andersen fast.

Han har tegnet ny kontrakt med et biogasanlæg i Køng. Det er tættere på end Solrød, som er ca. 70 kilometer fra hans bedrift.

”Jeg skal selv betale for transporten, når vi er ude over en vis radius. I starten syntes jeg, at det var helt skørt at køre så langt, når jeg tidligere – da jeg selv havde svin – kunne køre direkte ud med svinegylle. Men jeg hørte fra en økologikonsulent, at man kan fragte det afgassede materiale op til 800 kilometer, før klimaregnskabet går i nul.”

Stor fordel med løbende analyser

Jacob Wagner Jensen er biomassechef hos Horsens Bioenergi. Ved siden af jobbet som ”fodermester” på det store biogasanlæg, har han et hobbylandbrug. Her har han kørt masser af afgasset materiale ud på sine 17 hektar med planter, som dyrkes konventionelt.

”Jeg oplever, at planterne er meget hurtigere til at reagere på det her, end når jeg har spredt dyregødning.”

Ifølge biomassechefen er der ”kun tilgængelige næringsstoffer tilbage”, når materialet er afgasset. Gode madpakker til planterne, de nemt kan optage.

”Du kan jo ikke fodre en plante med et stykke rugbrød, men de kan nemt optage kvælstoffet fra den flydende biomasse, siger Jacob Wagner Jensen og fortsætter:

”Den flydende masse siver hurtigt ned i jorden, og det lugter mindre end frisk gylle. Der er noget guf klar til planterne med det samme, og planterne vokser hurtigere.”

Jacob Wagner Jensen understreger også, at en stor fordel er, at biogasproducenterne skal tage analyser af, hvad der er af kvælstof, fosfor og kalium i den sorte, flydende biomasse.

”Så som landmand ved jeg præcist, hvad jeg tilfører de enkelte planter”.