3. Brombær Bobler Rabarbersodavand

ØKOLOGISKE DRINKS

ØKOLOGISKE BROMBÆR-BOBLER

TIL 6 DRINKS

Du kan lave denne drink i en kande og fordele den i fine glas med is. Eller du kan lade gæsterne selv mose brombær med sukker og toppe med danskvand. Du kan også lave drinken med øko-hindbær eller øko-jordbær.

FREMGANGSMÅDE

Kom brombær og sukker i en kande eller skål og mos det hele sammen med bagsiden af en grydeske.

Top med danskvand.

Fyld 6 glas med isterninger. Fordel drinken og pynt med mynte og brombær - gerne på pind.

ØKOLOGISK RABARBERSODAVAND

TIL 6 DRINKS

Denne sodavand er nem at lave og smager helt særligt, fordi der er lidt lavendel i. Hvis dine (små) gæster ikke er vilde med brus, kan du selvfølgelig lave en lemonade i stedet for en sodavand – ved at erstatte danskvand med iskoldt vand uden brus. Du kan også sagtens erstatte de friske rabarber og sukkeret med 4 dl. rabarbersaft eller byt danskvand ud med fx økologisk Prosecco, så får du en skøn voksendrink.

FREMGANGSMÅDE

Kom rabarber, sukker, lavendel og vand i en kasserolle.

Kog stille og roligt op i ca. 15 minutter. Sluk for varmen, og lad lagen trække i 15 minutter. Gentag.

Sigt og sæt lagen koldt. Fyld rabarbersaft i kolde glas med isterninger og top med danskvand.

Servér pyntet med rabarber, lavendel eller citrus.

TIP: Sæt klistermærker med gæsternes navne på glassene. Det pynter, og du slipper for at vaske alt for mange glas. Winwin for dig og klimaet.

Vidste du, at...
du slipper for kunstige aromaer og farvestoffer, hvis du vælger økologi.

Må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Økologisk Landsforening.

INGREDIENSER

BROMBÆRBOBLER

12-18 øko brombær
½ dl øko rørsukker
8-10 dl danskvand

Pynt:
Øko-mynte,
friske øko-brombær
Evt. træspyd eller drinkspinde

RABARBERSODAVAND

400 g øko rabarber
2 dl øko sukker
½ tsk. tørret eller frisk øko lavendel
6 dl vand
Isterninger
Danskvand

Pynt:
Øko rabarber
Øko lavendel
Øko citron

Luk (Esc)