Kartoflen - Den klimavenlige knold

Du får godt med kartofler, når du sammenligner klimaaftrykket fra produktionen med pasta og ris. Kartoflerne indeholder dog færre kalorier, men mætter meget mere – blandt andet på grund af et højt indhold af fibre. Desuden indeholder kartofler mange vitaminer og mineraler.

Vores grafik er baseret på gennemsnitstal om klimaaftrykket fra Concito fra produktionen af enkelte fødevaretyper. Her er der ikke taget højde for andre bæredygtighedsfaktorer som biodiversitet, vandmiljø, dyrevelfærd, sundhed, sociale forhold mv. – og det er heller ikke skelnet mellem konventionel og økologisk produktion.

Mæthedsindekset er udviklet af australske forskere, hvor indeks 100 er den mæthed, det giver at spise hvidt brød. Kartofler topper med lang afstand listen.

Kilder: Det Store Klimadatabase fra Concito. Kalorietal: www.madital.dk. Mæthedsindeks: Fra studiet ”A Satiety Index of common foods”, publiceret i et videnskabeligt tidsskrift i 1995.

Hvad siger fødevarestyrelsen om kartofler?

Kartofler kan indgå i vores måltider flere gange om ugen, men ikke i alt for store mængder. Cirka 100 gram kartofler om dagen er tilpas, når man spiser planterigt og varieret, og kartoflerne har jo uanede tilberedningsmuligheder. Kartofler er fedtfattige og samtidig en god kilde til mange mikronæringsstoffer, særligt vitamin C og kalium samt kostfiber og stivelse. Når kartofler erstattes af ris eller pasta, vil der være behov for at spise flere grøntsager og frugt – men både kartofler, ris og pasta kan indgå i en sund og varieret kost efter De officielle Kostråd.

Men hvordan kan kartofler mætte godt, selv om de indeholder mere vand og færre kalorier end pasta og ris spørger du måske?

Den gule knold har en relativ lav energitæthed. Modelberegninger med udgangspunkt i den danske gennemsnitskost viser, at kartofler kan bidrage positivt til energifordelingen og indholdet af næringsstoffer i kosten. Derudover er kartofler et bedre klimavalg end pasta og ris. Både kornprodukter og kartofler ligger relativt lavt i klimaaftryk. Tendensen er, at kartofler ligger lavere end mel og brød, som igen ligger lavere end ris.

Ufarlige pesticider

Hos fødevarestyrelsen anbefaler de kartofler i den daglige madlavning, men de skelner ikke mellem de økologisk og konventionelle kartofler. De pesticider, som anvendes i produktionen af fødevarer er vurderet sikre for forbrugeren i de anvendte koncentrationer. Hvis du er interesseret i mere information om, hvilke fødevarer, der bidrager til danskernes indtag af pesticider, så kig videre i rapporten Pesticide Residues in Food on the Danish Market. Kartofler er ikke i top fem af fødevarer, som bidrager mest til danskernes indtag af pesticider via fødevarer. I top fem er æbler, hvedemel, salat, tomater og gulerødder – i den rækkefølge.

Kilde: Fødevarestyrelsen