Grønsuppe

ØKOLOGISK SUPPE MED ÆRTER & SPRØD BACON

TIL 4 PERSONER

Hak hvidløg og løg groft, og svits dem i smørret i ca. 2 minutter. Kom ærterne i gryden sammen med citronskal.
Tilsæt bouillon, og lad suppen simre i ca. 20 minutter. Blend den herefter helt jævn med en stavblender. Lad suppen koge op, tilsæt fløde og smag til med salt og peber. Hvis du ønsker en tyndere suppe, kan du tilsætte en smule mere bouillon.

Rens radiserne og skær dem i halve eller kvarte. Varm en pande op med smør, og steg radiserne i ca. 5-6 minutter, indtil de er gyldne. Steg baconternene til de er sprøde.

Rist hasselnødderne på en pande, og hak dem groft.

Servér suppen med ristede hasselnødder, radiser, ærteskud og sprødstegt bacon på toppen.

Vidste du at...

Når du vælger økologiske varer, sparer du dig selv og familien for rester af pesticider.

INGREDIENSER

1 spsk øko smør
2 fed øko hvidløg
1 øko løg
600 g øko ærter, friske eller frosne
skal fra 1 øko citron
7-8 dl øko grøntsagsbouillon
2 ½ dl øko fløde
salt og peber

Topping

100 g øko radiser
1-2 spsk øko smør
4 spsk øko hasselnødder
150 g øko bacontern
evt. øko ærteskud til pynt

Luk (Esc)