Kartoffel 2 Web

ØKOLOGISK KARTOFFELSUPPE MED SERRANOSKINKE

TIL 4 PERSONER

Skær kartofler, porrer og løg i tern. Steg det godt igennem i olie i en stor gryde. Hæld grøntsagsboullionen på og lad det koge, til kartoflerne er helt møre. Blend suppen jævn og ensartet med en stavblender. Tilsæt fløde efter smag. Lad suppen koge op, og smag den til med salt og peber.

Steg serranoskinken i hele skiver i lidt olie på en varm pande. Lad det afkøle på fedtsugende papir og bræk det i stykker.

Kom olivenolie, salt, basilikum og purløg i en foodprocessor. Kør, til du har en frisk, grøn krydderurteolie. Olien er skøn i supper, men kan også forstærkes med hvidløg og bruges til brød, grillede grøntsager, fisk eller kød. Kommer du lidt eddike i krydderurteolien, har du en skøn salatdressing.

Server suppen i varme tallerkener med krydderurteolie og sprødstegt serranoskinke.

Vidste du at...

Når du vælger økologiske grøntsager, sparer du dig selv og familien for rester af syntetiske pesticider.

Må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Økologisk Landsforening.

INGREDIENSER

Øko koldpresset jomfruolivenolie
750 g øko kartofler
250 g øko porrer
5 øko skalotteløg
1½ l øko grøntsagsboullion
3-4 dl øko piskefløde
Flagesalt
Friskkværnet sort peber
Tynde skiver øko serranoskinke
Krydderurteolie
2 dl øko koldpresset jomfruolivenolie
Lidt flagesalt
En god håndfuld frisk øko basilikum
En god håndfuld friskhakket øko purløg

Luk (Esc)