Koldhævede gulerodsboller

KOLDHÆVEDE GULERODSBOLLER

Accepter venligst marketing cookies

TIL 14 BOLLER

Opløs gær i lunkent vand og tilsæt mel, salt, honning og reven gulerod. Ælt grundigt. Gerne på maskine ved jævn hastighed i 10-20 minutter. Resultatet efter æltning skal være en sej og klæbrig dej, som hænger lidt fast til fingrene.

Dæk skålen med et fugtigt viskestykke og lad dejen hæve til dobbelt størrelse i køleskabet i 6-10 timer.

Tag forsigtigt små klumper af dejen med en ske dyppet i vand og sæt dem i lidt mel eller fedtstof på en bageplade.

Bag bollerne i ca. 20 minutter ved 250 °C. Den høje temperatur giver en mørk og smagfuld skorpe. Lad dem afkøle på en bagerist.

Vidste du at...

Når du bager dine boller med økologisk mel, sparer du dig selv og familien for rester af pesticider.

INGREDIENSER

500 g økologisk hvedemel

4 dl lunkent vand

10 – 20 g økologisk gær, afhængig af hævetid

1 spsk. økologisk honning

1 reven økologisk gulerod

1⁄2 tsk. salt

Luk (Esc)