Koeleskabgroed

ØKOLOGISK KØLESKABSGRØD

Accepter venligst marketing cookies

TIL 2 PERSONER

Kom chiafrø og havregryn i et glas eller en anden lukket beholder med mandelmælk og kanel, og rør det godt sammen. Skær dadlerne i små stykker og bland dem godt sammen med massen, som stilles på køl til næste morgen.

Tilsæt revet æble og yoghurt, og rør rundt i grøden. Top grøden med hakkede mandler og frosne bær inden servering. I stedet for frosne bær kan du koge hindbær og blåbær hurtigt op med en smule vand og hælde over grøden inden servering. OBS! Ifølge Fødevarestyrelsen bør du altid koge frosne bær i mindst et minut. Dette er ikke nødvendigt, hvis du selv har avlet bærrene og frosset dem ned - og hygiejnen under produktionen i øvrigt har været i orden.

Tip

Hvis du ønsker en lidt sødere grød, kan du tilsætte en smule økologisk honning eller ahornsirup.

Vidste du at...

Økologiske malkekøer kommer ud på græs i sommerhalvåret.

INGREDIENSER

3 spsk økologiske chiafrø

3 spsk økologiske havregryn

3 dl økologisk mælk, fx mandelmælk

4 bløde, økologiske dadler uden sten

1 tsk stødt, økologisk kanel

1 økologiskæble, revet

4 spsk økologisk yoghurt eller skyr

40 g økologiske mandler, hakket groft

Topping

25 g frosne, økologiske blåbær

25 g frosne, økologiske hindbær

Luk (Esc)