9. Pavlova Med Hindbærskum Og Is

ØKOLOGISK PAVLOVA MED HINDBÆRSKUM & IS

DESSERT TIL 6 PERSONER

Alle elsker marengs, is og bær. Her er hele balladen på ét fad, og det kan man kun blive glad af!

Marengs: Kom æggehvide og sukker i en skål og sæt skålen over vandbad. Pisk til sukkeret er helt opløst.

Tag skålen af vandbadet og pisk derefter med en elpisker, til marengsen er tyk og blank. Pisk eddike i - det gør marengsen blank. Smæk hele balladen på bagepapir eller en silikonemåtte og form marengsmassen til en stor, høj kage. Lav en let fordybning i midten. Bag den ved 90 grader i alm. ovn i ca. 70 minutter. Sluk og lad den trække i en time i ovnen med lågen på klem.

Topping: Tag isen ud af fryseren 5-10 minutter inden brug. Mos hindbær med sukker. Pisk fløden til let skum. Vend flødeskum med hindbær.

Top marengsen med is, hindbærskum og pynt med hindbær, blåbær, chokolade og evt. spiselige blomster. Servér straks.

TIP: Lav evt. hindbærcremen på forhånd og saml desserten lige inden servering.

Vidste du, at...
alle økologiske dyr har god plads og kommer ud i det fri.

Må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Økologisk Landsforening.

INGREDIENSER

Marengs:
6 øko æggehvider
5 dl øko sukker
1 tsk øko hvidvinseddike

Topping:
125 g øko hindbær
1 spsk øko rørsukker
¼ liter øko piskefløde
1 liter god øko vaniljeis

Pynt:
50 g hvid øko chokolade, hakket
50 g øko mælkechokolade, hakket
50 g mørk øko chokolade, hakket
125 g øko hindbær
125 g øko blåbær
Evt. spiselige blomster

Luk (Esc)