P├©Lse Med Broccolini (1)

ØKOLOGISKE PØLSER MED STEGT BROCCOLINI OG BUTTERBEANS

Accepter venligst marketing cookies

ØKOLOGISKE PØLSER MED STEGT BROCCOLINI OG BUTTERBEANS

Sommerhalvåret er noget helt særligt. Udvalget af økologisk frugt og grønt er på sit højeste og alle de økologiske dyr er ude under åben himmel.

Endelig kan vi smide en god pølse eller mørbrad på grillen og nyde udelivet med dem vi har kær. En ganske almindelig hverdagsaften bliver pludselig mere end blot dét.

Til denne opskrift har vi allieret os med TV-kok og kogebogsforfatter, Anne Hjernøe, som nedenfor videregiver én af sine bedste sommerretter med økologiske grisekød.

Velbekomme og god fornøjelse!

FREMGANGSMÅDE

Prik pølserne med en gaffel, så de ikke springer, når du steger dem. Steg dem sprøde på en pande i lidt olie, eller på grillen. Alt efter størrelse skal de have 3-4 minutter på hver side. Servér pølserne med stegt broccolini og butterbeans.

Skær løget i tern og porrerne i ringe, steg begge dele i olien et par minutter i en stor, dyb pande. Skær broccolinien i halve, tilsæt den, steg det med i 3 minutter og kom derefter de skyllede, drænede butterbeans på. Lad det hele stege i 4-5 minutter og vend derefter fintrevet citronskal i. Rør ingredienserne til dressingen sammen og vend den i og drys med persille. Servér til de stegte pølser.

Vidste du at...
alle økologiske dyr kan komme ud og nyde den friske luft.

Må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse fra Økologisk Landsforening.

Foto: Winnie Methmann

INGREDIENSER

2 gode øko pølser pr. person

1 stort øko løg
2 store øko porrer
2 spsk øko koldpresset jomfruolivenolie
500 g øko broccolini eller broccoli i små buketter
1 ds øko butterbeans
En potte øko bredbladet persille
1 øko citron
Et godt drys flagesalt og friskkværnet sort øko peber

Dressing:

½ dl øko koldpresset jomfruolivenolie
3 spsk øko citronsaft, eller efter smag
2 tsk flydende øko honning

Luk (Esc)