84% af konventionel frugt indeholder pesticidrester

84 procent af konventionel frugt indeholder pesticidrester, og i perioden 2017-2022 er andelen af fund i sprøjtet frugt steget. Det viser tal fra Fødevarestyrelsen. DTU-professor: Det halter med lovgivningen i forhold til cocktaileffekter.

Tekst: Peter Nordholm Andersen

Vælger du konventionel frugt fra supermarkedets grøntsagshylder, er risikoen steget for, at du får pesticidrester med i købet. Lægger du vindruer, citrusfrugter eller jordbær i indkøbskurven, kan du være næsten helt sikker på at snige en lang stribe af forskellige pesticidrester med ind i din kost.

Det viser en gennemgang af de sidste fem årsrapporter om pesticidrester i fødevarer, Magasinet Økologisk har lavet. Rapporterne er udgivet af DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen. Her tester man navnlig frugt og grøntsager, der er til salg i danske butikker, for omkring 250 forskellige pesticidrester.

I den seneste årsrapport er andelen af konventionel frugt, som indeholder rester af pesticider oppe på 84 procent. Fem år tidligere var tallet 71 procent.

Ifølge Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, viser rapporten med al tydelighed, at det går den forkerte vej med brugen af pesticider i landbruget rundt om i verden.

”Forekomsten af disse sprøjtegifte er ganske enkelt alt for høj. De skal hverken forekomme i vores mad, i vores natur eller i vores drikkevand”, understreger Sybille Kyed og slår fast, at et af midlerne til at stoppe brugen af syntetiske pesticider er at sikre, at flere landmænd lægger om til økologi.

Vælg din frugt økologisk

Hos Forbrugerrådet Tænk kalder Camilla Udsen, projektchef for fødevarer, tendensen i tallene fra pesticidrapporterne klar.

”Det er rigtig ærgerligt, at antallet af pesticidfund i konventionel frugt er så højt og stigende. Vi skal være varsomme – og i landbruget bør man arbejde for mindre brug af pesticider i produktionen.”

Camilla Udsen slår fast, at fundene dog ikke siger noget om niveauet af koncentrationer, vi får via kosten. Der er også færre pesticidrester i danskproduceret frugt. Her er andelen af pesticidfund på 60 procent.

Det er altså især den udenlandske frugt, der trækker i den forkerte retning, og det gør særligt indtryk på Camilla Udsen, at man ifølge den nye rapport i 40 prøver af vindruer har gjort i alt 119 fund af 36 forskellige pesticidtyper.

”Det indikerer, at der bliver brugt rigtig mange pesticider i produktionen. De fleste fund er ganske vist under grænseværdierne, og i sig selv er den enkelte vindrueklase ikke farlig. Men samlet set giver det en høj belastning, når der bruges så mange pesticider i produktionen af frugterne.”

Camilla Udsen fremhæver især jordbær og vindruer.

”Det er jo ellers nogle meget børnevenlige frugter. Alle med små børn kender til, at de virkelig kan gå ombord og måske spise en hel bakke jordbær,” siger hun og forklarer, at det enkelte barn dermed kan komme til at spise koncentrationer af pesticidrester, der er over grænseværdierne.

”Især ved de afgrøder, der bidrager allermest, bør man overveje at vælge dem økologiske. Du har heldigvis en valgmulighed,” siger Camilla Udsen.

Lidt viden om cocktaileffekter

Forbrugerrådet Tænk er også betænksomme i forhold til den såkaldte cocktaileffekt. Det er den samlede virkning af alle de stoffer, vi udsættes for. Det kan være i alt fra tøj, sko, creme, make-up og computere til møbler, fødevarer og mademballage. Du kan optage stofferne gennem huden, når du trækker vejret, og når du spiser eller drikker.

Når myndighederne skal finde ud af, om kemiske stoffer er farlige for mennesker, dyr eller miljø, undersøger forskere typisk stofferne ét ad gangen. Men ude i virkeligheden møder du og jeg hver dag mange slags kemiske stoffer mange forskellige steder.

”Det er en effekt, man ikke ved nok om – og det bør der forskes mere i. Selv om fødevarer nok ikke er den største kilde, så ved vi, at der er tilført pesticider til produktionen i den konventionelle frugt. Og der er den gode nyhed som sagt: Du kan gøre en forskel ved at vælge økologi,” siger Camilla Udsen.

Lovgivning halter efter

Professor Anne Marie Vinggaard fra DTU Fødevareinstituttet er en af dem, der forsker i cocktaileffekten i vores fødevarer. Hun har blandt andet været leder på projektet Cocktail. Nu er hun involveret i et andet stort EU-projekt med fokus på cocktaileffekter.

Anne Marie Vinggaard påpeger, at landene generelt halter bagud med at implementere den viden, der trods alt er om cocktaileffekterne, i lovgivningen i EU. Af den enkle årsag, at det er meget svært at regulere for.

”I den ideelle verden burde vi tage højde for al den kemi, der kan forårsage sundhedsskadelige effekter, men du spørger til et meget komplekst område. Der bruges 40.000-50.000 kemikalier, som vi kan blive eksponeret for,” forklarer Anne Marie Vinggaard og fortsætter:

”Dertil kommer, at vores lovgivning er reguleret i siloer. For eksempel har vi specifikke regler for pesticider i fødevarer og nogle andre for fødevarekontaktmaterialer – men cocktaileffekterne går på tværs.”

Når det kommer til fødevareområdet, forklarer hun, at EU’s fødevaremyndigheder ”i en vis udstrækning tager højde for nogle cocktaileffekter”, når man fastsætter grænseværdier for de enkelte pesticider.

”Men jeg er ikke sikker på, at det er tilstrækkeligt. Der er en tendens til, at der findes flere forskellige pesticider på den samme frugt, og selv om fundene måske er i lavere koncentrationer, er det uheldigt.”

Behov for mere viden

Ifølge Fødevarestyrelsens website er håndtering af cocktaileffekter ikke en del af den europæiske kemikalielov, REACH, og kun få steder med i fødevarelovgivningen.

Der står, at med ”den viden vi har i dag, er det vanskeligt at inddrage cocktaileffekter helt generelt i lovgivningen både nationalt, i EU og internationalt, ligesom det er vanskeligt at opstille krav i lovgivningen om en så kompleks problemstilling.”

Styrelsen oplyser, at man længe har arbejdet for at der tages hensyn til cocktaileffekter i risikovurderinger af kemiske stoffer i forbrugerprodukter – ikke mindst i forhold til gravide og vores alleryngste borgere.

”Eksperter på området siger, at den viden, vi har fået de seneste år, både gør det muligt og nødvendigt at indregne risikoen for kombinationseffekter, når vi vurderer risikoen af kemiske stoffer,” står der på sitet.

En af eksperterne er altså Anne Marie Vinggaard, som er på linje med Camilla Udsen:

”Der påvises sjældent pesticidrester i økologisk frugt, og for mig er det en god indikator på, at man bør spise mere af det.”

Øg det økologiske areal

Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening peger på, at et landbrug uden syntetiske pesticider som det økologiske også løser andre udfordringer. Fx i forhold til vores drikkevand og naturen i landbrugslandet.

Hun siger, at resultaterne af pesticidrapporten understreger, hvorfor EU har fremlagt forslag til en forordning om at genoprette Europas natur inden udgangen af 2050.

”Tallene og omfanget af pesticidfundene viser, hvor vigtigt det er, at det er en del af EUs Greeen Deal, at forbruget af pesticider i EU skal halveres, og at det økologiske areal skal øges til 25 procent inden udgangen af 2030. Ved at øge det økologiske areal sikrer vi et mere bæredygtigt dyrkningssystem.”

Afgrøder helt i top på pesticidlisten

Her ser du nogle af de konventionelle afgrøder, hvor DTU Fødevareinstituttet gør flest fund af pesticidrester. Med en enkelt undtagelse stammer frugterne fra udlandet.

Grapefrugter

15 prøver:
67 fund af 21 forskellige aktivstoffer:

2-phenylphenol, Acetamiprid, Azinphos-ethyl, Carbendazim og benomyl, Chlorpyrifos, Chlorpyrifos-methyl, Cypermethrin, Dithiocarbamater, Fenbutatin-oxid, Fenpropathrin, Fluvalinat, tau-, Glyphosat, Hexythiazox, Imazalil, Imidacloprid, Malathion-Malaoxon, Pyridaben, Pyrimethanil, Pyriproxyfen, Thiabendazol og Trifloxystrobin.

Appelsiner

42 prøver:
164 fund af 26 forskellige aktivstoffer:

2-phenylphenol, Acetamiprid, Azoxystrobin, Boscalid, Carbendazim og benomyl, Chlorantraniliprol, Chlorfenapyr, Chlorpyrifos, Cypermethrin, Dimethoat, Dithiocarbamater, Etofenprox, Fenpyroximat, Fludioxonil, Fluvalinat, Hexythiazox, Imazalil, Imidacloprid, Malathion-Malaoxon, Phosmet, Propiconazol, Pyraclostrobin, Pyrimethanil, Pyriproxyfen, Thiabendazol og Trifloxystrobin.

Jordbær

29 prøver:
96 fund af 28 forskellige aktivstoffer:

Acetamiprid, Azadirachtin, Azoxystrobin, Boscalid, Bupirimat, Carbendazim og benomyl, Cyprodinil, Dimethoat, Dimethomorph, Emamectin, Ethirimol, Etoxazol, Fenhexamid, Fludioxonil, Fluopyram, Flutriafol, Fluxapyroxad, Mepanipyrim, Metrafenon, Metribuzin, Myclobutanil, Penconazol, Procymidon, Propamocarb, Propargit, Pyraclostrobin, Spinosad og Trifloxystrobin.

Vindruer

40 prøver:
119 fund af 36 forskellige aktivstoffer:

Acetamiprid, Ametoctradin, Azoxystrobin, Bifenthrin, Boscalid, Chlorantraniliprol, Chlormequatchlorid, Clothianidin, Cymoxanil, Cyprodinil, Difenoconazol, Dimethomorph, Dithiocarbamater, Emamectin, Ethephon, Etofenprox, Fenhexamid, Fludioxonil, Fluopicolid, Fluopyram, Fluxapyroxad, Imidacloprid, Mandipropamid, Metrafenon, Myclobutanil, Penconazol, Proquinazid, Pyraclostrobin, Pyrimethanil, Quinoxyfen, Spinosad, Spirodiclofen, Spirotetramat, Spiroxamin, Thiamethoxam og Trifloxystrobin.

Mandariner/clementiner

26 prøver:
90 fund af 18 forskellige aktivstoffer:

Acetamiprid, Deltamethrin, Etofenprox, Fenpropathrin, Fenpyroximat, Fludioxonil, Fluvalinat, tau-, Hexythiazox, Imazalil, Imidacloprid, Propamocarb, Propiconazol, Pyraclostrobin, Pyrimethanil, Pyriproxyfen, Tebuconazol, Thiabendazol og Trifloxystrobin.

Danske jordbær

14 prøver:
42 fund af 12 forskellige aktivstoffer:

Azoxystrobin, Boscalid, Cyprodinil, Fenhexamid, Fludioxonil, Mepanipyrim, Metrafenon, Pirimicarb, Pyraclostrobin, Pyrimethanil, Spinosad og Thiabendazol.

Bananer

18 prøver:
63 fund af 6 forskellige aktivstoffer:

Azoxystrobin, Bifenthrin, Fenpropimorph, Myclobutanil, Pyriproxyfen og Thiabendazol.

BONUS-viden:

Hvad med øko-versionerne?

DTU Fødevarestyrelsen lavede i alt 19 prøver af økologiske varianter af grapefrugter, appelsiner, bananer, mandariner/clementiner og jordbær. Der blev gjort et fund af Spinosad, der er tilladt i produktionen af økologiske bananer. Fundet var i en meget lille koncentration.

Kilde: ”Pesticidrester i fødevarer 2021 – Resultater fra den danske pesticidkontrol”. Udgivet af Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet i december 2022.